EDUpedia
Menu

Sådan laver du en verificeret kopi

 

For at vi kan sende din ansøgning til det udenlandske universitet, har vi brug for, at dine dokumenter er verificeret korrekt.
Du sparer tid og porto ved at gøre det rigtigt første gang - og så undgår du at misse en ansøgningsfrist pga. en teknisk fejl i din ansøgning.

For at gøre det lettere for dig har vi lavet en video, der viser, hvad en verificeret kopi er.

Opsummering af verificeret kopi

En verificeret kopi betyder, at udsteder af dokumentet eller en officiel dansk myndighed skal underskrive og stemple kopien.

Når man verificerer en kopi, betyder det, at udsteder står inde for, at kopien er ens med originalen. Det er særligt vigtigt, at officielle dokumenter er enten verificerede kopier eller originaler, når man søger optagelse på udenlandske universiteter. Det gør universiteterne for at sikre, at eksamensbeviser og lignende ikke er falske.

Dit karakterudskrift skal eksempelvis underskrives og stemples af studiesekretariatet på din uddannelsesinstitution.

Underskrift og stempel skal være original og må ikke have været scannet, printet eller kopieret efterfølgende.

Kontakt din vejleder hos EDU, hvis du alligevel er i tvivl efter at have set videoen.