DE 10 FEDESTE NYTÅRSDESTINATIONER

7. december, 2017

1. NEW YORK

Er naturligvis på toppen af listen… Simpelthen bare fordi det er New York! Det er oplagt, og vi hverken kan eller vil komme uden om The Big Apple.
Det bør være på alles bucketlist, og selvom det kan være både kaotisk, koldt og kræver lidt ventetid, så er The Ball Drop hele ventetiden værd. Et godt tip er dog at komme i god tid, da du skal stå tæt med rundt regnet en million mennesker. 

Nytår i New York kan blive din bonus, når du har afsluttet dit ophold på Columbia University eller SUNY Old Westbury.

 

2. SYDNEY

Lidt ligesom New York, så kan vi heller ikke helt komme uden om Sydney. Og faktisk vil vi heller ikke. Fejringen starter allerede kl. 21.00, hvor der er show for hele familien efterfulgt af en lysparade af 50 skibe, der lyser største dele af havnen op. 
Fyrværkeriet over Operahuset og Harbour Bridge, som starter til midnat og er hovedattraktionen, er intet mindre en fænomenalt! Det er gigantisk, ‘danser’ nærmest i takt til musik på himlen og er i verdensklasse. Det varer 12 minutter - et minut for hver måned i året. 

Kombiner nytår i Sydney med dit udlandsophold på et af vores mange Sydney-based uni'er

.
 

3. HONG KONG

Kineserne kan virkelig noget ud over det sædvanlige, når det kommer til fyrværkeri og nytår. Måske fordi fyrværkeriet blev opfundet i Kina, så det er i grunden ikke så overraskende - til gengæld taler det klart for, hvorfor det skal opleves. Så hvis du vil opleve noget uovertruffent og fuldstændig anderledes, så er Hong Kong stedet for dig.
For nogle år tilbage var der lysende smileys på himlen over Hong Kong, så vi kan godt love, at det bliver noget helt og aldeles anderledes og imponerende - og måske en smule anderledes og vildere, end du er vant til.
Gør dit praktikophold i Hong Kong lide federe med kinesisk nytår.
 

4. LONDON

Nytår i London er en fest. Intet mindre. Og det er nærmest uanset hvor du vælger at opholde dig - du kan være ganske rolig og sikker på, at der er fest og farver.
Når Big Ben ringer nytåret ind, går fyrværkeriet i gang. Det største og officielle i London bliver skudt af på og omkring London Eye, og du bør ikke snyde dig selv for at se det.
Perfekt at starte (eller slutte) sit ophold på Regent's med nytårsfest i London.
 

5. SINGAPORE

Singapore er multikulturel ud over alle grænser, og hvis du er her nytårsaften, så placer dig centralt ved Marina Bay, hvorfra raketter og fest går løs til midnat. Når det sidste krudt er skudt af, festes der til langt ud på natten - eller morgenen. Knap en måned efter er der igen gang i Singapore, når der d. 25. januar fejres kinesisk nytår.
Så du kan nemt skyde dit ophold på JCU fedt i gang.
 

6. AMSTERDAM

Den altid festglade by er heller ikke bleg for at fyre op under et nytårsshow af den anden verden. Sådan er Amsterdam nemlig og nytår er absolut ingen undtagelse. Her er skruet helt op for alt, og byen inviterer til gratis fest med live musik og underholdning i gaderne.
Hollænderne sejler rundt på kanalerne i oplyste og festpyntede både og der er fyrværkeri langs Amstel, som lyser hele byen op i neonfarver.
Amsterdam er garanti for en fed nytårsfest.
Kombiner det med et ophold på Vrije University.
 

7. VANCOUVER

Vil du hoppe ind i det nye år i bjerge og sneklædte landskaber? Måske med et par ski under fødderne i bidende kulde med røde kinder? Så sæt kurven mod British Columbia i Canada. Nytår i Vancouver er fantastisk - men koldt.
Byen er smuk, hyggelig og helt igennem skøn, og hvis du er ski-typen, så er der rig mulighed for at kombinere de to. Vancouver gir’ dig den slags fest, du er mest til. Ekstravagante nytårsfester med fine fornemmelser, hyggelige, intime, privatfester eller “gi’ den én over nakken” fest. 
Vancouver er en af de mest æstetisk imponerende, etnisk forskelligartede og kulturelt rige byer i verden. Og det kommer også til udtryk til nytår.

Kombiner det med et ophold på University of British Columbia.
 

8. HONOLULU 

Nytår i 25 graders varme og med otte solskinstimer dagligt? Ja, det lyder ret perfekt, og hvis du krydrer det med fyrværkeri i lange baner, en god portion festlighed, et basskørt og en drink, der indeholder en paraply og et besøg på en kridhvid sandstrand, så har du tæt på den perfekte nytårsfest.
Hvis ikke dét kan gøre dit ophold på HPU uforglemmeligt, så ved vi snart ikke, hvad kan.
 

9. AUCKLAND  

Vil du hoppe ind i det nye år som én af de allerførste i verden? Så sæt kursen så langt væk, som du kan komme. New Zealand er 12 timer foran og det betyder sjovt nok, at du får en smagsprøve på 2018 lidt før vi andre gør. Forvent ikke et nytårsshow som herhjemme, hvor fyrværkeri fiser frem fra fortovet, for det er under lidt mere kontrollerede forhold på New Zealand, men dermed ikke sagt, at det ikke er flot - for det er det. Se fyrværkeriet fra Sky Tower til midnat, og nyd, at du får en forsmag på det nye år lidt før alle os andre.
Hop ind i det nye år som en af de første på enten AUT eller University of Auckland.
 

10. DUBAI

Det kommer nok næppe som nogen overraskelse, at Dubai er på listen. Den altid ekstravagante og storslåede ørkenstat er naturligvis også helt klar til nytårsløjer. Burj Khalifa-tårnet bliver omdannet til noget, der ligner et gigantisk, neonoplyst plastik juletræ ved midnatstid, når de går i gang med at fyre intet mindre end de 479.651 raketter af, der blev skudt til vejrs sidste år - og hvis vi kender Dubai, så topper de nok dét i år.
Planlæg dit ophold således at du er i Dubai under nytår med din uddannelse på HULT.

 Har du ikke planlagt din nytårsdestination endnu?
Du kan jo med fordel kombinere det med dit udlandsophold, når du alligevel er på vej ud i verden - eller få det sidste ud af det, inden du skal hjem. 

 



Kontakt os på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk - så hjælper vi dig med glæde af sted!

Du kan også tjekke vores kalender og se, hvornår vi næste gang holder et gratis arrangement i nærheden af dig.
 

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.