Få din SU til at række et helt semester i Vietnam

6. juli, 2016

Ho Chi Minh City er den perfekte blanding af kaos, kærlighed og kultur. Mødet med de mere end 7 miioner dejlige mennesker, der finder dig mere end interessant, når du med din lyse hud og blå øjne trasker gennem gaderne er en særlig oplevelse. En oplevelse du kun får, hvis du vælger at flytte dit danske studie til RMIT University Vietnam (RMIT), hvor undervisningen er i top og valutaen i bund.


Skil dig ud på CV’et

Vietnam er et land i rivende udvikling og meget dansk industri befinder sig i landet. Eksempelvis har den danske analysevirksomhed Eponion stor succes i Vietnam. Derfor er Vietnam et godt sted for dig at udvide dit professionelle netværk. Undervisningen er forankret i asiatisk kultur, så du kan ikke undgå at udvide din kulturelle horisont, når du diskuterer organisation og ledelse med asiatiske studerende, som kommer med en anden baggrund, end hvad vi kender fra Danmark. Det er spændende og lærerigt, og dit CV får en ekstra global glød, som dine danske medstuderende skal lede længe efter.

RMIT er et australsk universitet, med campus i både Ho Chi Minh City og Hanoi, hvor du er sikret undervisning af høj kvalitet og topmoderne faciliteter. På RMIT er der fokus på interagerende diskussion og debat i undervisningen. Du kommer altså ikke til at sidde stille.

Få SU’en til at række hele opholdet

En fantastisk gode ved at flytte studiet til Vietnam er, at du kan få SU’en til at række rigtig langt. Vietnam er et billigt land at leve og bo i, så du behøver ikke bekymre dig om økonomien. Udforsk det vietnamesiske køkken og rejs hele landet rundt uden at få dårlig samvittighed og røde tal på bundlinjen. Du kan eksempelvis spise frokost på RMIT til 7 kr. og senere drikke øl på de små plastikstole i backpacker området Bui Vien til bare 3 kr. Du finder en helt fin bolig for ca. 2500 kr. i måneder, hvis du kan leve sammen med andre. Og mulighederne for at rejse rundt i Vietnam og de nærliggende lande kan ofte klares med en busbillet til under 100 kr. I Vietnam får du mange oplevelser for få kroner. Et ophold på RMIT er godt givet ud. Det er en god investering i din faglige, såvel som personlige, udvikling.

Kom tættere på Vietnam til september

Er du blevet lidt lun på et studieophold i Vietnam? Til september har du mulighed for at møde RMIT på vores studiemesse EDU Days i København, Odense, Aarhus & Aalborg. Kom og få en snak og bliv inspireret til dit kommende studieophold. Indtil da kan du komme tættere på Vietnam i denne video

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.