Nyheder & Arrangementer
Menu

Majestætiske Melbourne

11. apr. 2017
 

Drømmer du om at være tæt på stort set alting, bo og leve i en pulserende millionby og studere på et topmoderne og unikt universitet? Så sæt kursen mod Melbourne og La Trobe university. 

 

Lækre La Trobe University ligger på den sydlige kyst i udkanten af Australiens næststørste og helt fantastiske metropol, Melbourne. Byen har intet mindre end 4,1 millioner indbyggere, og er et moderne mekka af muligheder, der bliver kastet i hovedet på dig. Og hér er du tæt på stort set alt. 

Du er på én og samme tid tæt på unik natur, fantastiske strande og en række kanone, kulturelle tilbud - foruden at være midt i en kæmpe, pulserende storby, naturligvis. Med et semester på La Trobe har du rig mulighed for at opleve alt det, Melbourne har at byde på - og mere til. 

 

 

Moderne. Magisk. Melbourne  

La Trobe er et offentligt universitet, der blev grundlagt i 1964. Universitetet har intet mindre end 33.000 studerende, hvoraf omkring 7.000 er af international karakter. Universitetet er fordelt på intet mindre end syv campuser, hvoraf Bondoora er hovedcampus med ikke færre end 21.000 studerende. Det er beliggende ca. 14 km. Fra Melbourne centrum, men med nem og tilgængelig adgang dertil. Bendigo og Albury-Wondonga er ligeledes store campuser, der tilbyder mange forskellige programmer, hvorimod de resterende campus er mere specialiserede.  

 

Universitetet består af to colleges. Det ene med fokus på kunst, samfundsvidenskab og business. Det andet med fokus på science, sundhed og engineering. Uanset hvilket område du befinder dig indenfor, kan du forvente et fremragende udvalg af programmer, der allesammen spænder fra bachelorniveau til kandidatniveau og helt frem til forskningsuddannelser. Der er så at sige uanede muligheder i Melbourne og på La Trobe


La Trobe er derudover et topmoderne universitet, med faciliteter og muligheder, som kun en dansk studerende kan drømme om herhjemme. Forskellen er, at det på La Trobe ikke blot er en drøm. Mulighederne er mange, og der er et moderne “high-tech” præg på hvert hjørne af universitetet.

 

 

Alt-i-én og mere til 

Livsstilen i Melbourne er for dig, der vil opleve det bedste af Australiens lækre ‘laid back’ livsstiv, mens millionbyen også er både stilfuld, sofistikeret og sådan cirka sikrer dig solskinsgaranti. Melbourne er så at sige mulighedernes mekka indenfor stort set alt, du tør drømme om. 

 

Er du scuba-diver, surfer-dude, ski-tosse eller pjattet med at snorkle? Eller er du mere til vandreture, wakeboarding og vandski? Det er sådan set underordnet, for alle La Trobes campuser giver dig adgang til alt ovenstående. Og hvad end du er en garvet outdoor-lever-livet-på-kanten-type, eller om du er nybegynder indenfor stort set alle sportgrene, så  har du mulighed for at give dig i kast med det. Og hvordan ser det ikke lige ud med surfing eller wakeboarding på skoleskemaet? Eller som fritidsaktivitet i stedet for håndbold eller svømning? 

 

Melbourne er også Australiens absolutte centrum for kunst, sport og underholdning. Her finder du verdenskendte gallerier, moderne museer, fancy festivaler og tusindvis af teaterproduktioner. Nærmere bestemt noget for enhver smag, humør, vejr og form. 

 

På La Trobe lærer du for fremtiden. Du bliver som studerende forberedt på at have en positiv indvirkning på lokalsamfundet, med virksomheder og organisationer og samtidig med det, er undervisningen meget praktisk orienteret. Som studerende får du hands-on erfaring gennem de mange campusfaciliteter på La Trobe, som bl.a. huser TV-studie, arkæologisk udgravning eller ekskursioner til steder som Victorias alpine vildmark. Der er altså rig mulighed for at få fingrene helt ned i jorden, så at sige. Praktik undervejs er for mange kurser også en mulighed - og hvor fedt vil det ikke være?