Studér som på film: Autentisk og amerikansk

31. maj, 2016

Vil du prøve kræfter med en vaskeægte amerikansk universitetsoplevelse som den, du ser på film? Storslåede sportsaktiviteter, barbecue arrangementer og en hverdag på et kæmpestort campus? Studér på San Diego State University (SDSU) – der får du det hele.

SDSU ligger i det sydlige Californien. Den afslappede storby ligger tæt på kilometerlange strande og den mexicanske grænse, har et rigt kulturliv og er Californiens andenstørste by med 1,3 millioner indbyggere.

Campus med massevis af muligheder

Som studerende på SDSU bliver du en del af de øvrige 34.000 studerende, der er med til at gøre universitetet til et af Californiens største af slagsen. De studerendes mange nationaliteter gør også SDSU til et globalt læringsmiljø, da over 100 forskellige kulturer er repræsenteret.

SDSU’s store campus tilbyder et væld af muligheder lige fra Aztec Nights til studenterorganisationer og sportsområder.

Cathrine, der studerede på SDSU i efteråret 2015, fortæller: ”SDSU er fuld af muligheder! Alle faciliteter er helt i top og du kan sagtens bruge en hel dag eller mange mellemtimer på campus. Du kan svømme en tur, dase ved poolen, klatre eller træne i det kæmpestore fitness, læse en god bog i parken eller skrive din opgave på læsesalen på biblioteket. Det er fuldstændig som på film!”

Line er enig og skriver: ”SDSU er et stort universitet med rigtig mange faciliteter og muligheder. Ved SDSU får du den rigtige campusoplevelse, som man også ser på amerikanske film.”

Fokus på fitness

Særligt de fantastiske fitnessmuligheder er noget, mange tidligere EDU-studerende fremhæver.

SDSU-studerende i efteråret 2015, Mille, fortæller: ”Sportsfaciliteterne kunne ikke være bedre: der er et kæmpe udendørs pool-område, et high-tech fitnesscenter, basketbaner, fodboldbaner osv. Alt sammen er gratis at benytte som Study Abroad-studerende.”

Louise: ”Universitetets faciliteter er generelt rigtig gode. Der er et gratis Gym Membership til alle internationale studerende, og fitnessfaciliteterne er virkelig gode.

Vil du vide mere?

Læs vores portræt af Nadia, der læste på SDSU i efteråret 2015:
"Hvis der er én ting jeg har valgt rigtigt i livet, så var det i hvert fald at tage på studieophold på SDSU.”

Vil du også studere i den eftertragtede storby San Diego? Skaf dig en plads til de sidste infomøder inden sommerferien i Aalborg, Aarhus, Odense eller København.

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.