Nyheder & Arrangementer
Menu

University of Minnesota - value for SU

4. aug. 2017
 

Er du nysgerrig på den vaskeægte, amerikanske universitetskultur? Vil du opleve en spændende og yderst underspillet, amerikansk storby? Og vil du studere på et højtrangeret, amerikansk universitet, der er blandt verdens 100 bedste? Så er svaret og destinationen Minnesota. 

University of Minnesota er beliggende i Minneapolis, Minnesota, og den hurtige vil nok opdage, at det ikke er de “typiske” amerikanske destination for udlandsstuderende. Derimod er det lige akkurat er dér, Brenda og Brandon i Beverly Hills 90210 kommer fra, ja nemlig. 

Den måske mere “ukendte” destination gør oplevelsen helt og aldeles unik - og måske også mere, end hvis du vælger en af de “klassiske” destinationer. Hvis du vælger at tage til Minnesota, kan du kun blive positivt overrasket. 

Det var også Josefines oplevelse: “Her er det bare “the real americans” man får at se, og det var virkelig, virkelig fedt. Jeg var tæt på amerikanerne, der hvor de bor, deres kultur og bare midt i det hele. Dermed ikke sagt, man ikke gør det i Californien eller andre steder, men det var bare virkelig fedt. Og så er det da også lidt fedt at have været et sted, hvor alle andre ikke bare tager hen, synes jeg”.

 

Minnesota - value for SU

Minnesota er meget anderledes end så mange andre steder i USA - men på den gode måde. Hvis du er nysgerrig af natur, så er du med garanti også vild med Minnesota - og Minneapolis. Minneapolis udgør sammen med St. Paul Twin Cities, med over tre millioner indbyggere, og hvor University of Minnesotas hovedcampus er placeret. Her er mange spændende oplevelser og seværdigheder og mulighed for rigtig god shopping. Faktisk huser byen Mall of America, der er det næststørste shopping mall i hele USA - og faktisk et af de allerstørste i hele verden, og det siger i grunden ikke så lidt. Som udgangspunkt er priserne ofte også lavere sammenlignet med mange af de mere turistede dele af USA, og dét er da helt klart værd at tage med. Value for SU!

Twin Cities byder på meget andet, bl.a. er det en virkelig god sportsdestination. Uanset om du er sportentusiast helt ind til knoglerne, eller om du ikke kan regler i hverken minigolf, fodbold, petanque eller ishockey, så bliver du næsten med garanti sportsnørd under dit ophold på University of Minnesota. NFL-holdet Minnesota Vikings hører nemlig til her. At se en af deres hjemmekampe er et must under dit udlandsophold her, og det er en af de største oplevelser i hele staten. Bliver du bidt af en gal sportsånd, er der naturligvis også mulighed for at se både baskeball - og baseballkampe, som også er en oplevelse af kaliber. Og så har vi ladet høre, at Minnesota skal være vært for SuperBowl i 2018, og det er da heller ikke helt værst for en sport- mad - eller festinteresseret.

Minnesota betyder forøvrigt "Landet hvor skyerne reflekteres i vandet". Og det er her masser af - vand, altså. Statens kælenavn er "The land of 10.000 lakes" og det er ikke uden grund. Der findes over 11.482 søer i Minnesota, hvoraf Lake Superior er den største og dybeste. Der findes intet mindre en 6.564 naturlige vandløb i staten, der tilsammen flyder over 110.000 km. Så for den naturelskende type er Minnesota altså heller ikke helt ved siden af. Derudover er der dog mange, der mener, at Minnesota minder lidt om Danmark, hvorfor mange immigranter i tidernes morgen også slog sig ned i staten. Så hvis du tager hertil, vil dit savn til Danmark formentlig formindskes med hjemlige aner. Minnesotas placering i det nordlige USA gør staten til den nordligste efter Alaska (selvfølgelig.) Og med den skønne placering, er det muligt at besøge de omkringliggende stater, som normalt også er lidt oversete i den klassiske roadtrip. Om ikke andet er det klart et besøg værd, og måske du har mulighed for et besøg i Canada på samme tur, da Minnesota også grænser op til det smukke, store land nord for USA. 


Ukendt, unikt og uhyrlig fedt! 

På universitetet er sport også en stor del af identiteten, ligesom det generelt er i staten. Her huserer en stærk sportsånd, så hvis du ynder at prøve kræfter med én af ovennævnte sportsgrene - eller måske kricket, svømning, skak eller noget helt femte, så er der rig mulighed for at give sig i kast med stort set alt, hvad du drømmer om eller kan tænke dig til. Både på jeg-kan-ikke-gribe-noget-rundt-uden-håndtag-niveau eller på et mere øvet plan. Og ellers er der altid plads i hallen til flere pom pom’er og en ekstra cheerleader. 

University of Minnesotas hovedcampus er beliggende i Twin Cities, og derudover er de sidste campusser placeret rundt omkring i Minnesota. I alt er der 19 fakulteter, hvor du bl.a. kan finde Law School, Medical School and Education og Human Development, så chancen for, at der findes noget, der passer til din uddannelse, interesse og nysgerrighed er stor.

Hvis du er tilhænger af det spændende, farverige og et måske lidt vildere studieliv, end de fleste af os kender hjemmefra, så er det University of Minnesota. Her er det næsten, vi ser i film, og så bare lidt til toppet med noget federe, sjovere og sejere! Der er stort set ikke dét, du ikke finder af amerikanske traditioner, stuieliv og sammenhold. Her finder du også intet mindre end 130 forskellige nationaliteter på campus, så det der med at få venner over hele verden, kan du godt forberede dig på. Derudover er der over 6.000 internationale studerende og mere end 2.700 på et enkelt study abroad semester. Derudover er der blot 900+ forskellige studieorganisationer, du kan joine, så gå bare i gang med at tænk over, hvilke 100, du skal være medlem af. Hvis du kommer til at kede dig på dit ophold, er du vist selv skyld i det. 

 

Er du i tvivl, om University of Minnesota er noget for dig?

Josefine var selv meget i tvivl, inden hun tog af sted til University of Minnesota: “JA, det var mega angstprovokerende at skulle afsted. Jeg tænkte både nej nej nej og hold nu kæft, der bliver for fedt på få sekunder. Men det er lige netop dér, hvor det for alvor er fedt. Når man overvinder den frygt, man har og springer ud i det nye - og klarer det. Jeg ser det helt vildt meget som en investering. Og ja, det er dyrt, og ja det er måske også dyrere end jeg regnede med, men det er en investering. Både i fremtid, CV, studie og ikke mindst personligt - og personlig udvikling som menneske, det kan man bare ikke sætte pris på.” 

 

Din genvej til Minnesota

- EDU Days

- University of Minnesota

- Kontakt EDU vejleder