Praktik
Få relevant erhvervserfaring i udlandet
Menu

Praktik i udlandet - Boston, Hong Kong, Mumbai, New York, San Francisco og Toronto

 

EDU's samarbejde med AIC giver studerende mulighed for at komme i praktik i anerkendte virksomheder og organisationer - store såvel som små i BostonHong Kong, MumbaiNew YorkSan Francisco og  Toronto.

Ethvert praktikforløb vil være tilpasset din profil, dine ønsker og behov i det omfang, det er muligt. Det er selvfølgelig en mulighed for at få yderlige faglig viden indenfor ens studieområde og mest af alt at få arbejdet med tingene i praksis. Samtidig er det en enestående chance for at tilegne sig nye færdigheder og kompetencer på det personlige plan. Et praktikophold i udlandet vil udfordre dig såvel fagligt som personligt, da du vil være tvunget til at se tingene fra andres perspektiv og agere på en arbejdsplads med andre kulturelle normer, end du er vant til. Du vil lære dig selv bedre at kende – finde dine styrker og svagheder og ikke mindst få udvidet dine interkulturelle færdigheder og dit globale netværk.

AIC vil hjælpe dig med at finde et relevant praktiksted, og vil støtte dig gennem processen og praktikforløbet. Ansvaret for et succesfuldt forløb ligger dog også delvis hos dig, da du selv kan være med til at skabe mulighederne under forløbet.

Praktik gennem AIC er ulønnet.



Når du skal beslutte, hvilken destination du gerne vil i praktik henne, er der nogle forskellige overvejelser, du kan gøre dig:

  • Det faglige aspekt: Alle destinationerne er storbyer med uanede muligheder, men nogle destinationer kan være mere oplagte end andre indenfor dit studieområde. Dette er også forbundet med, hvad du ønsker at arbejde med, når du er færdig med studierne. Et praktikophold er en oplagt mulighed for at indsamle erfaring indenfor et bestemt område. Hvis du eksempelvis gerne vil arbejde internationalt indenfor business efter din uddannelse, kan du næsten ikke undgå at komme i berøring med Asien - i så fald kunne Hong Kong være et oplagt valg.
  • Det kulturelle aspekt: Destinationerne befinder sig i fire forskellige lande med hver deres arbejdskultur, som kan være meget forskellig fra hvad du er vant til. I USA er der eksempelvis en meget konkurrencepræget arbejdskultur, og man siger tingene lige ud, mens man i Canada er mere reserverede, holder sig til facts og nedspiller ofte egne præstationer. I Hong Kong anses det for uhøfligt at sige nej, så man kan ikke altid regne med at ”ja” betyder ”ja”. Mange vil ikke sige nej for at undgå, at den anden part taber ansigt. At lære at begå sig på tværs af sådanne kulturforskelle er netop en af de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger i dag.
  • Det geografiske aspekt: Destinationerne ligger fire forskellige steder i verden, og det kan også have betydning for, hvor du ønsker at komme hen. 

Gode råd om praktikophold i udlandet

  • Vær realistisk i forhold til praktikforløbet. Dine reelle erfaringer og kompetencer skal matche det, du gerne vil arbejde med.
  • I små firmaer er der ofte bedre mulighed for at være med, hvor det gælder og du vil få et større ansvar.
  • Du vil ofte i løbet af forløbet kunne være med til at forme dit ophold, hvis du selv byder ind, og viser, at du kan. Du vil således ofte kunne skabe dig plads og muligheder, når praktikpladsen ser, hvad du kan byde ind med.
  • Det er selvfølgelig vigtigt, at dit praktikophold er fagligt relevant, men den største gevinst vil højst sandsynligvis være på det personlige plan, og et perfekt match er måske ikke altid det mest fagligt oplagte, men et sted hvor du vil få ansvar, og hvor du kan udvikle dig.