Praktik
Få relevant erhvervserfaring i udlandet
Menu

Kombinér studier og praktik i samme semester

 

Det er muligt at kombinere et studieophold med et praktikophold på en række af vores partneruniversiteter.

Med et kombineret studie- og praktikophold får du både en studieoplevelse på et udenlandsk universitet samtidig med, at du sideløbende får mulighed for at prøve dine kompetencer af på arbejdsmarkedet i det pågældende land.

Når du kombinerer et studieophold med praktik foregår det typisk på den måde, at du søger ind på universitetet som almindelig study abroad studerende (semesterophold). Når du vælger fag, har du mulighed for at vælge et såkaldt praktikfag i stedet for et ”almindeligt” fag. Faget er ikke et typisk universitetsfag på campus, men derimod et fag som indeholder praktik på en arbejdsplads, som du får credits for på det udenlandske universitet. Praktikken kan enten ligge i forlængelse af studieperioden eller som en deltidsbeskæftigelse i løbet af semesteret, sideløbende med at du tager fag.

Processen for hvordan du vælger at kombinere et studieophold med et praktikforløb hos vores universitetspartnere er forskellig fra universitet til universitet.

Du kan læse mere om, hvordan det foregår på de enkelte universiteter på universitetsprofilerne under fanen ”Hvad kan jeg læse?”.

Universiteter som udbyder studieophold i kombination med praktik:

Australien

Griffith University

La Trobe University

Macquarie University

University of Melbourne

University of New South Wales

University of Queensland

University of South Australia

University of Tasmania

Malaysia

Swinburne University of Technology, Sarawak

New Zealand

AUT

USA

Boston University, Metropolitan College

Columbia University, School of Continuing Education

Michigan State University

Pacific Lutheran University

Praktikophold vs. kombineret studie- og praktikophold

På nogle af vores partneruniversiteter vil du få hjælp til at finde en praktikplads. Universitetet vil således enten have en særlig enhed, der tager sig af netop dette, eller de samarbejder med organisationer som eksempelvis Academic Internship Council (AIC). Hvis du eksempelvis tager et kombineret studie- og praktikophold på Michigan State University, så vil det være AIC, som hjælper dig med at finde en praktikplads.

EDU samarbejder også direkte med AIC om at udbyde praktikophold, som ikke er kombineret med et studieophold. At søge om et praktikophold igennem EDU og AIC er helt anderledes fra at søge om et kombineret studie- og praktikophold igennem eksempelvis Michigan State University. Hvis du ønsker et kombineret studie- og praktikophold igennem Michigan State University, søger du ind som almindelig study abroad studerende. Vil du derimod gerne på et praktikophold, som ikke er kombineret med et studieophold, så søger du direkte til AIC igennem EDU. 

Der er således stor forskel på udelukkende at tage på et praktikophold og på at tage et kombineret studie- og praktikophold i udlandet.