Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Portræt af University of Melbourne studerende, Andreas

Ét semester i udlandet er ikke nok.

Andreas Beirholm kommer fra en rejselysten familie, så der var ingen tvivl om, at han skulle læse et semester i udlandet. De trygge rammer i Danmark blev skiftet ud med et semester på University of Melbourne. 23-årige Andreas er ved at færdiggøre sin bachelor i International Business på Syddansk Universitet (SDU). Til sommer afleverer han sin bachelor og har allerede planlagt at tage kandidaten i udlandet. 

"Hold nu kæft, hvor gik det nemt!"

Andreas ansøgte om en udviklingsplads via SDU, men på trods af et ret godt karaktergennemsnit fik han desværre ikke tildelt en plads på grund af et begrænset antal pladser. I efteråret 2012 tog Andreas derfor til EDU Days for at blive inspireret. "Det var sindssygt nemt, og I havde bare nogle gode aftaler" siger Andreas, når han forklarer processen med at finde et universitet i udlandet. Han ville væk. Langt væk. Andreas kiggede først på Canada, New Zealand og Australien og blev hurtigt hooked på Melbourne: "Jeg synes bare, at universiteterne i Australien så bedre ud med det, de tilbød. Jeg var inde på EDU's hjemmeside og kigge på alle videoer, og de var rigtig gode. Det så hyggeligt ud, og så var jeg solgt". Andreas valgte derfor at søge ind på University of Melbourne gennem EDU, og som Andreas selv siger, så gik det rimelig smertefrit: "Hold kæft, hvor går det nemt, når man har med EDU at gøre. Det er jo helt vildt".  

80 nye venner på en uge

Én af grundene til, at Andreas valgte at læse i udlandet var for at få nye bekendtskaber fra hele verden. Og det fik han. Studieorganisationen for internationale studerende på University of Melbourne arrangerer hvert semester "Melbourne Welcome Week", som Andreas valgte at deltage. Ugen bød på sociale arrangementer med de andre studerende, små ture rundt i byen og i ægte Harry Potter stil overnattede de på Trinity College i Melbourne. Arrangementet kostede ca.1500 kr., men ifølge Andreas var det 100% alle pengene værd, og han anbefaler alle studerende at deltage. "Vi var 100 mennesker, som kom ind og sov en uge på kollegiet og mødtes med de australske studerende. Jeg tror, jeg fik 80 nye venner inden for en uge, som jeg havde resten af året. Det var helt vildt fedt".

For Andreas var det meget vigtigt at have tætte venner under sit udlandsophold, og han mener selv at have fået en endnu bedre forståelse af forskellige kulturer og ikke mindst en bedre forståelse for, hvordan vi har det i Danmark. Andreas' start på universitetet gjorde, at han igennem semestret brugte det meste af tiden på campus. Han fortæller, hvordan han om morgenen pakkede en taske med bøger og træningstøj og så hang ud med sine venner på universitetet det meste af dagen. Weekenderne blev brugt på små ture omkring Melbourne for at opleve lidt mere af den Australske kultur. 

På vej til udlandet. Igen.

Fagligt har Andreas fået meget ud af sit ophold, selv om det ikke var den primære motivation for et semester i udlandet. Han fandt nogle inspirerende fag, som han ikke kunne læse hjemme på SDU, og det faglige niveau var rigtig godt, fortæller han: "Det var bare et helt vildt godt struktureret forløb. Det var spændende mennesker, som også kunne koble teori og praksis. Og rigtig fede gæsteforelæsere". Det var især faget Managing Strategic Change, som Andreas blev interesseret i, og det var med inspiration fra faget, at han har valgt at læse en master i Amsterdam - en Master of Business Administration inden for management consulting. "Når jeg ser tilbage, kan jeg se, hvor meget, det har betydet. Nu har mit ophold på University of Melbourne gjort, at det er det her, jeg også vil læse fremadrettet, og jeg har fundet nogle specielle områder inden for business, som jeg synes er spændende".

Selve eksamensformen beskriver Andreas som lidt mere røv-til-bænk agtigt, hvor man får et stykke papir og skal skrive i hænderne. Det er lidt anderledes end i Danmark, hvor man normalt har hjælpemidler og computer med til eksamen. Andreas skulle løbende lave multiple choice quizzer i de enkelte fag, som også talte som en del af eksamen. På den måde skal man følge med i undervisningen hele semestret igennem og kan altså ikke nøjes med at læse det hele lige op til den afsluttende eksamen. I Melbourne blev Andreas også inspireret af at se sine studiekammerater studere på en anden måde, end hvad han er vant til i Danmark. "I Melbourne fik jeg øjenene op for at studere fuldtid i stedet for at studere halv tid og arbejde halv tid. Så nu, når jeg er hjemme igen, har jeg valgt ikke at arbejde men kun at fokusere på at skrive min bachelor".  

4 gode råd fra Andreas

"Hvor mange kommer rent faktisk af sted?" spørger Andreas sig selv, da jeg efterspørger et par gode gode råd til studerende, som overvejer at læse i udlandet. "Jeg tror de fleste mennesker vil synes, at sådan et udlandsophold vil være rigtig spændende, når de ser tilbage på det. Spørgsmålet er, hvor mange, der egentlig gør noget ud af det", siger Andreas sådan lidt ærgerlig, fordi han selv har haft et fantastisk ophold. Han er enig i, at der helt klart er mange overvejelser i at tage til udlandet og læse, men hans bedste råd er alligevel, at hvis man har bare lidt lyst til at tage ud, så skal man gøre det. Derudover fik jeg lokket et par ekstra gode råd ud af ham, som du bør tage med dig, hvis du overvejer at tage til udlandet. Andreas' bedste råd lyder sådan her: 

  1. Hvis du vælger at læse på University of Melbourne, så SKAL du tage med til Melbourne Welcome Week.
  2. Vær åben - der er en masse forskellige mennesker og forskellige kulturer, som man kan lære en hel masse af og have det rigtig sjovt med.
  3. Lad være med at stresse over at finde bolig. Book en uge på et hostel, og så få sat nogle kontakter op. 
  4. Universitetet er gode til at hjælpe dig, hvis du har nogle problemer, så brug dem. 

Vil du til Melbourne?

Er du blevet inspireret af Andreas' oplevelser i Melbourne og overvejer du at læse et semester på University of Melbourne? Så klik ind på universitetsprofilen og se, om de tilbyder nogle fag, som passer ind i dine akademiske og faglige interesser. Har du spørgsmål, så sidder vi klar til at svare på dem - bare send en mail til vejledning@edu-danmark.dk

 

Af Lise Michaela Lodahl

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.