Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Studerende på University of Western Australia

Sådan søger du til University of Western Australia

Optagelseskrav
Engelskkrav
Studiestart
Sådan søger du
Ansøgningsgebyr
Ansøgningsfrister


Optagelseskrav

Study Abroad (Semesterophold), Sabbatår og Sommerkursus

Der er ingen faste optagelseskrav til universitetets Study Abroad-program. Universitetet kigger på den samlede ansøgning inklusiv karakterudskrifter og eksamensbeviser.

OBS! Ønsker du at tage MBA-fag, skal du have mindst to års joberfaring (fuldtid). Studiejob gælder ikke.


Hele uddannelser på bachelorniveau

Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på bachelorniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en gymnasiel uddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse. 

Ønsker du at søge ind på Bachelor of Arts, Bachelor of Commerce, Bachelor of Science eller Bachelor of Medical Science, forventer universitetet et gennemsnit på minimum 8 på din gymnasielle uddannelse.

Læs også nærmere om adgangskravene til netop den uddannelse, du vil søge ind på, ved at finde frem til uddannelsen i universitetets database over hele uddannelser.

Universitetets uddannelser på bachelorniveau

  • Kig på uddannelsessiden under "Entry Requirements"


Hele uddannelser på kandidatniveau

Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en bacheloruddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse. 

Læs også nærmere om adgangskravene til netop den uddannelse, du vil søge ind på ved at finde frem til uddannelsen i universitetets database over hele uddannelser.

Universitetets uddannelser på kandidatniveau

  • Kig på uddannelsessiden under "Entry Requirements"

Når man søger om optagelse på en hel kandidatgrad i udlandet, er det typisk et udvalg, der behandler ansøgningerne og beslutter, hvem der skal optages. Det kan derfor være svært for universiteterne at sætte et bestemt optagelseskrav, da det kommer an på, hvem der søger det pågældende semester, og hvem der er i udvalget. Typisk vil der blot være beskrevet nogle minimumskrav.


Engelskkrav

Uden sprogtest

Når du søger optagelse på universitetet gennem EDU, behøver du ikke tage en engelsk sprogtest, hvis du opfylder ét af følgende krav: 

1. Du har bestået en gymnasieuddannelse og fået et gennemsnit på mindst 02 i engelsk på A-niveau eller et gennemsnit på mindst 10 i engelsk på B-niveau på 7-trinsskalaen.

eller

2. Du kan dokumentere, at du er blevet undervist på engelsk i mindst to år på fuld tid på akademisk niveau (120 ECTS).


Med sprogtest

Opfylder du ikke nogle af ovenstående engelskkrav, skal du tage en engelsk sprogtest. Her kan du se, hvor mange point du skal have i din sprogtest.

Engelskkrav - Alle programmer

  • Vælg International tests and qualifications og find derefter TOEFL og IELTS i tabellen.

Studiestart

Der er studiestart to gange om året i februar og juli for de fleste programmer på universitetet.

Datoer – Alle programmer

OBS! Study Abroad-studerende tager af sted på et semester eller to. Ønsker du at læse MBA-fag som Study Abroad-studerende, er du af sted på et trimester. Bemærk, at du skal have to års erhvervserfaring (fuldtid) for at blive optaget som Study Abroad-studerende på MBA-fag.


Sådan søger du

Har du besluttet dig for at søge om optagelse på dette universitet? 

Hvis ja, skal du gøre følgende:

  1. Udfyld vores ansøgningserklæring online. Du udfylder ansøgningserklæringen på din mitEDU-profil.
  2. Når du har udfyldt ansøgningserklæringen online, vil du først modtage en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgningserklæring. 
  3. Derefter vil du, snarest muligt, blive kontaktet af din personlige vejleder hos EDU, der hjælper dig igennem ansøgningsprocessen til dette universitet. 

Vi anbefaler, at du kun udfylder én ansøgningserklæring, da optagelseschancerne er gode, hvis du opfylder optagelses- og engelskkravene. 98 % af vores studerende bliver optaget på deres ønskede universitet.

EDU’s hjælp er 100 % gratis – og uforpligtende.

OBS! Husk at tjekke fagmuligheder, optagelses- og engelskkrav inden du starter ansøgningsprocessen. Er du i tvivl, om du opfylder kravene, eller om universitetet har de faglige muligheder, du efterspørger, er du velkommen til at kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk eller på 70 20 28 24, før du starter ansøgningsprocessen.


Ansøgningsgebyr

Der er ikke ansøgningsgebyr for Study Abroad-studerende igennem EDU på University of Western Australia.

Søger du ind på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse, er der et ansøgningsgebyr på 125 AUD.

Ansøgningsgebyret tilbagebetales ikke – heller ikke hvis du ender med at aflyse dit ophold eller ikke bliver optaget.


Ansøgningsfrister

Ansøgningsfristen er den seneste dag, universitetet vil modtage din ansøgning. Det er en god idé at sende din ansøgning til os i god tid før ansøgningsfristen, så der er tid til at sikre, at ansøgningen er komplet og få alle de praktiske detaljer på plads før studiestart.

For at kunne garantere at ansøgningen kan nå frem i tide inden universitetets ansøgningsfrist, er det vigtigt, at vi modtager din ansøgning senest fem hverdage før fristen.

OBS! Ansøgningsfristen er efter lokal tid på universitetet.


Study Abroad (Semesterophold)

Ansøgningsfrist:

  • Semester 1: 15. november (vejledende frist)
  • Semester 2: 15. maj (vejledende frist)

Planlægningsprocessen af dit ophold afhænger af reglerne på din danske uddannelsesinstitution. Det er en god idé at gå i gang med planlægningen af dit ophold 6 til 12 måneder før studiestart, og at du sender din ansøgning til os mellem 6 til 8 måneder før studiestart. Så er der god tid til at få detaljerne på plads inden studiestart. Jo tidligere du søger, jo større sandsynlighed er der typisk for at få de fag, du ønsker. 


Forhåndsgodkendelse

Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.

Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Der er ingen officiel ansøgningsfrist på universitetet for hele uddannelser (undtagen Doctor of Medicine og Doctor of Dental Medicine). Dog er det vigtigt at gå i gang med din ansøgning i god tid, så der er tid til at få alle de praktiske detaljer på plads før studiestart.

Vi anbefaler, at du går i gang med planlægningen af dit ophold 8 til 12 måneder før studiestart, og at du sender din ansøgning til os mellem 6 til 8 måneder før studiestart. På den måde har du tid til at få alle de detaljer på plads, der er i forbindelse med at tage en hel uddannelse i udlandet, heriblandt ansøgning om udlandsstipendium og SU.  


Behandlingstid

Behandlingstiden af din ansøgning på universitetet er cirka seks til otte uger. Der kan dog gå både kortere og længere tid alt efter, hvilket universitet du har søgt ind på, og hvornår du søger. Har du ikke hørt noget, otte uger efter din ansøgning er afsendt, er du velkommen til at kontakte os, så rykker vi gerne universitetet for svar. 


Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet

EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.

Dit først skridt er at oprette en gratis mitEDU-profil. Så får du dit eget personlige overblik over processen, så det bliver lettere og mere overskueligt at realisere din udlandsdrøm. 

Opret mitEDU profil
 
Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold.
Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.
 
Din vejleder til dette universitet er Stephanie Winther Sødorf.
 
Kontakt Stephanie på 70 20 28 24 eller på sws@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.
Universitetsvejleder for UWA

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.