Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Menu
University of Business and Ecomomics (UIBE), Kina - study abroad

Læs på The University of International Business and Economics (UIBE)

 

Er du interesseret i at blive klogere på det kinesiske samfund og virksomhedsliv, følge fag på et af Kinas mest internationalt orienterede universiteter og samtidig bo og opleve dagligdagen i Beijing?  Så er programmet Chinese Business and Cultural Studies noget for dig.

Programmet, som er skabt specifikt til europæiske studerende på universitetsniveau, foregår på The University of International Business and Economics (UIBE) i Beijing og giver studerende en unik mulighed for at lære om og opleve et land i en rivende udvikling. Programmets målsætning er at give de studerende dybdegående teoretisk og praktisk viden om adskillige facetter af moderne kinesisk kultur, sprog, økonomi og virksomhedsliv.

Dette studieophold er af et eller to semestres varighed, og du kan tage af sted både i forårs- og efterårssemestret.

Læs mere om bl.a. fag, undervisningsgebyr og bolig i menuen til venstre.

Top 3 grunde til at læse på University of International Business and Economics (UIBE)
Top 5 fagområder på University of International Business and Economics (UIBE)
Top 3 fordele ved området uden for University of International Business and Economics (UIBE)
 


Top 3 grunde til at læse på University of International Business and Economics (UIBE)

  1. UIBE er et af de mest internationalt orienterede universiteter i Kina
    UIBE har 13.000 studerende hvoraf 3.000 er internationale studerende fra 120 lande.  De fleste professorer har international erfaring og har en stærk baggrund inden for undervisning og forskning.

  2. UIBE ligger i Kinas hovedstad Beijing
    Beijing har 20 millioner indbyggere, og Kinas politiske, kulturelle og historiske midtpunkt. 
     
  3. UIBE er rangeret som nr. 2 blandt alle Kinas universiteter for deres evne til at få deres studerende i arbejde lige efter studiet
    UIBE graduates arbejder i banker, multinationale virksomheder og kommercielle institutioner både i og uden for Kina. 
     

Top 5 fagområder på University of International Business and Economics (UIBE)

  1. Economics
  2. Management
  3. Liberal Arts
  4. Law
  5. Social Sciences
     

OBS! Top 5 fagområder er de fem fagområder, universitetet generelt set selv synes, de er gode til. Det er ikke ensbetydende med, at disse fagområder er åbne for internationale studerende. Tjek hvad du kan læse på universitetet under "Hvad kan jeg læse?" eller i vores søgemaskine.


Top 3 fordele ved at studere i Beijing

  1. Beijing er det kulturelle og historiske centrum i Kina med mange muligheder for shopping, underholdning og restaurantbesøg
     
  2. Beijing har over 50 universiteter og et stort miljø af internationale studerende.  
     
  3. Beijing har mange seværdigheder som skal ses: Forbidden City, Tiananmen Square, Temple of Heaven og Sommerpaladset.  Beijing ligger også i kort køreafstand til Den Kinesiske Mur

Læs mere om Beijing