Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Menu
Læs på Swinburne University of Technology, Sarawak, Borneo, Malaysia

Læs på Swinburne University of Technology, Sarawak

 

Swinburne University of Technology i Australien grundlagde i 2000 dette campus på Borneo i Malaysias Sarawak provins.

Campus ligger 15 minutter fra byen Kuching, som er hovedstaden i Sarawak provinsen og har cirka 600.000 indbyggere. Sarawak er den største provins i Malaysia på øen Borneo og er en af landets mest eksotiske provinser, hvor man blandt andet kan finde nogle af de ældste regnskove i verden. Indbyggerne i Kuching er desuden kendt for deres varme og gæstfrihed. Klimaet i Malaysia er subtropisk med varme temperaturer hele året rundt.

På Swinburnes Sarakwak campus er der 4.000 studerende fra cirka 60 forskellige lande. Den internationale stemning gennemsyrer universitetet og det er nemt at få nye venner og bekendte. 

Top 3 grunde til at læse på Swinburne University of Technology, Sarawak
Top 5 fagområder på Swinburne University of Technology, Sarawak
Top 3 fordele ved området uden for Swinburne University of Technology, Sarawak
 


Top 3 grunde til at læse på universitetet

  1. Swinburne Sarawak tilbyder australsk uddannelseskvalitet i eksotiske omgivelser.

    Alle uddannelser er identiske med dem på Swinburne University of Technology i Melbourne og er derfor strukturerede efter australske standarder for undervisning og kvalitet.
     
  2. Universitetet har højt fagligt kvalificerede undervisere fra Malaysia, Australien, Tyskland, England, Singapore, Indien og Singapore.

    En stor del af underviserne er uddannet på PhD-niveau og har mange års erfaring inden for deres faglige område.
     
  3. Campus er udstyret med avancerede faciliteter, som er specialdesignet til at understøtte undervisning, læring og research.

    Dette gør sig også gældende for kollegierne og fritidsfaciliteterne.
     

Top 5 fagområder på universitetet

  1. Engineering
  2. Commerce
  3. Science
  4. Design
  5. ICT
     

Top 3 fordele ved området uden for universitetet

  1. Det er billigt at bo og leve i Kuching. Byens afslappede og fredelige livsstil gør den til en ideel studiedestination.
     
  2. Byen har et stort udvalg af shoppingcentre, underholdningsmuligheder og restauranter og er samtidig kendt for dens mange internationale events. Derudover er Kuching en populær destination for økoturisme, og der er hurtig og nem adgang til omkringliggende strande og nationalparker.
     
  3. Med en befolkning på omkring 600.000 er Kuching kendt for sine varme og venlige indbyggere, som gør en stor indsats for at få besøgende til at føle sig velkomne. Staten Sarawak har mere end 30 indfødte befolkningsgrupper, som stadig praktiserer deres egne traditioner og kulturer.

Læs mere om Kuching og Sarawak