Vi bruger også cookies...

Vi bruger cookies for at du kan tilmelde dig vores events, til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af hjemmesider til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Vores hjemmeside bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Markedsføring cookies bruges til at spore besøgende på tværs af websites. Hensigten er at vise annoncer, der er relevante og engagerende for den enkelte bruger, og dermed mere værdifulde for udgivere og tredjeparts annoncører.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Vores tilmeldingsformularer til f.eks. events og nyhedsbreve hostes af ActiveCampaign. Der anvendes cookies til at huske udfyldte felter samt føre anonym statistik over tilmeldinger.

Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse

Hvordan søger jeg ind på University of Auckland?

Optagelseskrav
Engelskkrav
Studiestart
Sådan søger du
Ansøgningsgebyr
Ansøgningsfrister


Optagelseskrav

Study Abroad (Semesterophold) og Sabbatår

Universitetet forventer et ikke-vægtet gennemsnit på 6 og vurderer den samlede ansøgning, inklusiv karakterudskrifter og eksamensbeviser. 

OBS! Hvis du har et gennemsnit mellem 5,3 - 5,99, skal du også sende en anbefaling fra en af dine undervisere eller det Internationale Kontor på din uddannelsesinstitution. Underviseren/det Internationale Kontor skal bekræfte, at du klarer dig over gennemsnittet.
 

Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på bachelorniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en gymnasiel uddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse. 

Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en bacheloruddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse.

Optagelseskrav - Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau


Engelskkrav

Uden sprogtest (Study Abroad)

Når du søger optagelse på universitetet gennem EDU, behøver du ikke tage en engelsk sprogtest, hvis du opfylder ét af følgende krav:

1. Ansøgere på bachelorniveau: Du har bestået en gymnasieuddannelse og fået et gennemsnit på mindst 6 i Engelsk på A-niveau eller mindst 9 i Engelsk på B-niveau (7-trins skalaen).
OBS! Dit gymnasiebevis må ikke være mere end to år gammelt.

2. Ansøgere til alle niveauer: Du har en udtalelse (Letter of Recommendation) fra en underviser om dine engelskkundskaber. Underviseren skal have undervist dig på engelsk på universitetsniveau og faget skal være bestået på ansøgningstidspunktet.

OBS! Det er desværre ikke muligt at bruge HTX-engelskkarakterer som dokumentation for dine engelskkundskaber.
 

Med sprogtest (Study Abroad og hele uddannelser)

Opfylder du ikke nogle af ovenstående krav, skal du tage en engelsk sprogtest. Søger du ind på en hel uddannelse på universitetet, vil du muligvis også skulle tage en engelsktest. Her kan du se, hvor mange points du skal have i din sprogtest.

Engelskkrav - Alle programmer

Søger du ind på en hel bacheloruddannelse på University of Auckland, kan du undgå at tage en engelsktest, hvis du har taget en en studentereksamen og lever op til universitetets karakterkrav i Engelsk. Studentereksamen må ikke være ældre end 2 år inden studiestarten på University of Auckland. Du kan finde de specifikke krav her (kig under punkt 3.3 Country Specific Qualifications).


Studiestart

Der er studiestart to gange om året i juli og februar for de fleste programmer på universitetet.

Datoer – Alle programmer


Sådan søger du

Har du besluttet dig for at søge om optagelse på dette universitet? 

Hvis ja, skal du gøre følgende:

  1. Udfyld vores ansøgningserklæring online. Du udfylder ansøgningserklæringen på din mitEDU-profil.
  2. Når du har udfyldt ansøgningserklæringen online, vil du først modtage en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgningserklæring. 
  3. Derefter vil du, snarest muligt, blive kontaktet af din personlige vejleder hos EDU, der hjælper dig igennem ansøgningsprocessen til dette universitet. 

Vi anbefaler, at du kun udfylder én ansøgningserklæring, da optagelseschancerne er gode, hvis du opfylder optagelses- og engelskkravene. 98 % af vores studerende bliver optaget på deres ønskede universitet.

EDU’s hjælp er 100 % gratis – og uforpligtende.

OBS! Husk at tjekke fagmuligheder, optagelses- og engelskkrav inden du starter ansøgningsprocessen. Er du i tvivl, om du opfylder kravene, eller om universitetet har de faglige muligheder, du efterspørger, er du velkommen til at kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk eller på 70 20 28 24, før du starter ansøgningsprocessen.


Ansøgningsgebyr

Der er ikke ansøgningsgebyr for internationale studerende igennem EDU på University of Auckland.


Ansøgningsfrister

Ansøgningsfristen er den seneste dag universitetet vil modtage din ansøgning. Det er en god idé at sende din ansøgning til os i god tid før ansøgningsfristen, så der er tid til at sikre at ansøgningen er komplet og få alle de praktiske detaljer på plads før studiestart.

For at kunne garantere at ansøgningen kan nå frem i tide inden universitetets ansøgningsfrist er det vigtigt, at vi modtager din ansøgning senest fem hverdage før fristen.

OBS: Ansøgningsfristen er efter lokal tid på universitetet.


Study Abroad (Semesterophold)

Planlægningsprocessen af dit ophold afhænger af reglerne på din danske uddannelsesinstitution. Det er en god idé at gå i gang med planlægningen af dit ophold 6 til 12 måneder før studiestart, og at du sender din ansøgning til os mellem 4 til 6 måneder før studiestart. Så er der god tid til at få detaljerne på plads inden studiestart. Jo tidligere du søger, jo større sandsynlighed er der typisk for at få de fag, du ønsker. 

Forhåndsgodkendelse

Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.

Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ


Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau

Vi anbefaler, at du går i gang med planlægningen af dit ophold 8 til 12 måneder før studiestart og du sender din ansøgning til os mellem 6 til 8 måneder før studiestart. På den måde har du tid til at få alle de detaljer på plads, der er i forbindelse med at tage en hel uddannelse i udlandet, heriblandt ansøgning om udlandsstipendium og SU.  

Behandlingstid

Behandlingstiden af din ansøgning på universitetet er cirka seks til otte uger. Der kan dog gå både kortere og længere tid alt efter, hvilket universitet du har søgt ind på, og hvornår du søger. Har du ikke hørt noget, otte uger efter din ansøgning er afsendt, er du velkommen til at kontakte os, så rykker vi gerne universitetet for svar. 


Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet

EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.

Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold.
Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.

Din vejleder til dette universitet er Jacqueline Bille Kjeldsen. 

Kontakt Jacqueline på 70 20 28 24 eller på jbk@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.

Universitetsvejleder for UoA Jacqueline

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.