Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Menu
Læs på Middlebury Institute of International Studies (MIIS), USA

Læs på Middlebury Institute of International Studies (MIIS)

 

Middlebury Institute of International Studies (MIIS), som har knap 1.000 studerende og udelukkende udbyder fag og uddannelser på kandidatniveau, tilhører eliten inden for Management, Business, Policy Studies og Interpretation/Translation. Universitetet blev grundlagt i 1955 og fusionerede i 2007 med det prestigefyldte Middlebury College, som ligger i Vermont.

Universitetet ligger i byen Monterey i det nordlige Californien knap 200 km syd for San Francisco. Monterey, som ligger på en halvø vest for nationalparken Yosemite, har godt 30.000 indbyggere og en historie, som går tilbage til 1800-tallet. Byen ligger ved den berømte Highway 1 (Pacific Coast Highway), som er en af de smukkeste strækninger i det vestlige USA.

Top 3 grunde til at læse på Middlebury Institute of International Studies (MIIS)
Top 5 fagområder på Middlebury Institute of International Studies (MIIS)
Top 3 fordele ved området uden for Middlebury Institute of International Studies (MIIS)
 


Top 3 grunde til at læse på Middlebury Institute of International Studies (MIIS)

  1. Universitetet tilbyder 13 fokuserede kandidat programmer.

    Programmerne varierer meget og du har mulighed for selv at præge dit eget studieprogram.
     
  2. Universitetet summer af et multikulturelt læringsmiljø. 

    På universitetet studerer der internationale studerende fra hele verden og du har gode muligheder for networking, så du kan forbedre din fremtidige karriere. 
     
  3. På universitetet studerer der under 1.000 studerende i alt.  

    Undervisningen foregår i små klasser, så de studerende er aktive i timerne og interagerer med professoren, hvorved du virkelig bliver udfordret fagligt og sprogligt.

 


Top 5 fagområder på Middlebury Institute of International Studies

  1. International Policy Studies
  2. International Management
  3. Language Teacher Education
  4. Translation, Interpretation and Localization Management
  5. Intensive Language Programs

OBS! Top 5 fagområder er de fem fagområder, universitetet generelt set selv synes, de er gode til. Det er ikke ensbetydende med, at disse fagområder er åbne for internationale studerende. Tjek hvad du kan læse på universitetet under "Hvad kan jeg læse?" eller i vores søgemaskine.


Top 3 fordele ved området uden for Middlebury Institute of International Studies

  1. Monterey kaldes for "international sprog-hovedstad", da byen har mange sprogskoler og universiteter, der tilbyder multikulturelle programmer. 
     
  2. Monterey har et mildt klima, flotte kyststrækninger og smuk natur, som du bl.a. kan nyde ved at cruise på Highway 1.
     
  3. Der er gode muligheder for praktikophold og karrieremuligheder på grund af nærheden til Silicon Valley og San Francisco Bay Area.
     

Læs mere om Monterey.