Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse

Økonomi på University of Wisconsin-Madison

Undervisningsafgift (Tuition Fee) og andre gebyrer
Budget
Legater og andre finansieringsmuligheder
SU i udlandet
Udlandsstipendium
Udlandsstudielån


At læse i udlandet er en investering i din fremtid. Det er desværre ikke gratis at blive klogere i udlandet, men heldigvis findes der en lang række forskellige finansieringsmuligheder (SU, SU-lån, udlandstipendium, udlandsstudielån, legater). Så selvom prisen for at læse på et universitet i udlandet kan virke høj, så betyder det ikke, at det er umuligt at få råd. Samtidig kan det være en fordel at have læst i udlandet, når du kommer hjem og skal søge job, da dine kompetencer er efterspurgte.


Undervisningsafgift og andre gebyrer

Undervisningsafgift

Undervisningsafgiften på universitetet afhænger af, hvad du læser.

Undervisningsafgift (Tuition Fee) – Study Abroad (Semesterophold) 

  • Bemærk, at bachelorstuderende eller sabbatårsstuderende, der søger via EDU og læser minimum 12 units of credit pr. semester, får en rabat på 6.000 USD, der skal trækkes fra beløbet, der fremgår af linket ovenfor. 
  • Er du kandidatstuderende og søger via EDU, kan du får 4.000 USD i rabat, hvis du skal læse 8-11 units of credit pr. semester eller 6.000 USD i rabat, hvis du skal læse 12 units of credit pr. semester (eller mere). Denne rabat skal trækkes fra prisen angivet for kandidatstuderende via linket ovenfor. 
  • Bemærk at rabatten er kun garanteret på det almindelige study abroad program. Men for fagtema programmerne, skal der tjekkes med det enkelte fakultet om de vil give den samme rabat.

Undervisningsafgift (Tuition Fee) – Sommerkurser

Prisen er for 12 antal credits (bachelorniveau) eller 8 antal credits (kandidatniveau). Ønsker du at læse flere credits, vil prisen stige. Du kan se en en tabel for dette her.

Undervisningsafgift (Tuition Fee) – Sprogkurser

Prisen på et WESLI-engelskkursus er USD 3,270 (2024). I prisen indgår undervisning og bolig (homestay). 


Andre gebyrer

Udover undervisningsafgiften er der en række andre gebyrer, som er obligatoriske. Nogle af disse er:

  • International Student Services (ISS) Fee: USD 100 (2023).
  • Registrar Office Document Fee: USD 130 (2023).
  • Obligatorisk universitetsforsikring: Fra USD 615 (2023).

Prisen for den obligatoriske universitetsforsikring afhænger af alder og type af studieophold. Du kan se mere information om priserne her

Refusion af undervisningsafgift

Hvis du allerede har betalt undervisningsafgift, og du alligevel ikke har mulighed for at tage af sted, er det, inden for en vis tidsramme, ofte muligt at få det meste af eller hele din undervisningsafgift tilbage.

Universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift

  • Du finder informationen under punktet Tuition Adjustment and Refunding Schedule.

Ofte vil universitetets regler for tilbagebetaling af undervisningsafgift også fremgå af dit optagelsesbrev. 


Budget

Det er en god idé at lægge et budget over dit ophold, så du har et overblik over de udgifter, du har i forbindelse med dit ophold, samt hvordan du kan finansiere det.

Læs om hvordan du lægger et budget og få en skabelon, som du kan bruge med det samme

Du kan finde universitetets bud på et budget her.


Gode budgetråd fra tidligere studerende

Foråret 2023

  • "Køb ind og lav selv mad. Det er dyrt at købe mad ude, og jeg kunne se mine housemates der gjorde det, der løb det hurtigt op."

Foråret 2022

  • "Det koster altid lidt mere end man regner med"

Efteråret 2021

  • "Kød er generelt lidt dyrere end i Danmark. Det samme gælder for grøntsager og frugt."

Legater og andre finansieringsmuligheder

Danske legater

Der er mange muligheder for at søge legater i Danmark. En del danske fonde uddeler legater, der er målrettet til studerende, der tager til udlandet for at studere. 

Få inspiration, gode tips og ideér til, hvordan du griber legatansøgningen an under Legater.

The Brittingham Viking Organization tilbyder legater specifikt til skandinaviske studerende, der skal på studieophold på University of Wisconsin-Madison. Du kan læse mere om mulighederne her

Scan Design uddeler et legat specifikt henvendt til ansøgere, der søger afsted på studieophold på University of Wisconsin-Madison. Du kan læse mere om mulighederne her

Udenlandske legater

Univeristetet tilbyder desværre ikke legater til internationale studerende. 


SU i udlandet

Det er muligt at tage din SU med til udlandet, hvis dit ophold enten er en del af din danske uddannelse, eller hvis du tager en hel bachelor eller kandidatuddannelse i udlandet, som er godkendt til SU.

Læs mere om SU i udlandet under Finansiering.


Udlandsstipendium

Hvis du er SU-berettiget (minimum et vist antal klip), kan du ansøge om udlandsstipendium til dine studier i udlandet. Udlandsstipendium administreres af SU-Styrelsen og SU-kontorerne på de danske institutioner. 

Det er kun muligt at få udlandstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau eller til semesterophold og sommerkurser, som udgør en del af din danske uddannelse.

Læs mere om udlandsstipendium under Finansiering


Udlandsstudielån

Hvis du får udlandsstipendiet, har du ligeledes mulighed for at optage et udlandsstudielån til at dække den eventuelle difference, der er mellem dit udlandsstipendie og den undervisningsafgift, du skal betale for at læse på det udenlandske universitet.

Læs mere om udlandsstudielån under Finansiering.


 

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.