Nyheder & Arrangementer

Infomøde med University of Minnesota, USA - 11/02 i KBH

11. februar, kl. 15:30 - 17:00

Ryk studiet til USA og studér i millionbyen Minneapolis. På University of Minnesota får du en vaskeægte, amerikansk universitetsoplevelse, og d. 11/02 kan du komme tætte på drømmen, når du kan møde Cathy Huber fra University of Minnesota, der besøger EDU's kontor i København - og du er inviteret!

University of Minnesota (UMN) er et top ranket amerikansk universitet. Universitetet har mere end 55.000 studerende, og du bliver én blandt 7.000 internationale studerende fra 137 lande.

University of Minnesota ligger i byen Minneapolis, og her keder du dig aldrig. Byen er et mekka for sportsfans, og byen har således nogen af USA's bedste hold i både NBA, NFL og NHL (basketball, amerikansk football, hockey). Derudover kan du gå til koncerter hver dag, eller tage på et af byens mange museer. I Minneapolis er man også altid tæt på naturen, og byen bryster sig faktisk af, at man aldrig er mere end 6 boligblokke fra den nærmeste park.

Program:

Der vil være intro ved vores vejleder, Christian, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til universitet, ansøgningsprocessen osv. Cathy vil være vært for mødet, og giver dig indblik i, hvordan det er at studere i en af USA's fedeste storbyer. 

Så hvis du drømmer dig til USA, så skriv d. 11. februar i kalenderen og kom og hør om dine muligheder.

Her møder du op:

Infomødet finder sted mandag d. 11. februar, kl. 15.30 - 17.00.

EDU's mødelokale
Store Kirkestræde 1, 2.
1073 København K