Pre-departure møde for Asien, Canada, England, Holland og USA (Aarhus)

21. maj, kl. 16:30 - 19:00

Bemærk: Dette arrangement er kun for studerende, der allerede er optaget eller har udfyldt en online ansøgningserklæring via EDU's hjemmeside. Undersøg derudover længere nede i teksten, om netop dit universitet og/eller destination er repræsenteret ved dette møde.


Så nærmer tiden sig for, at du skal afsted på studie- eller praktikophold i udlandet. Uanset om du næsten lige har startet processen, eller om du allerede sidder med dit optagelsesbrev i hånden, er der ikke længe til, at turen går mod lufthavnen og et af dit livs største oplevelser.

På det her tidspunkt i processen kan man godt sidde med en masse praktiske spørgsmål og have brug for at dele erfaringer med andre ansøgere - eller måske endda tale med en studerende, der har været det hele igennem tidligere! Og lige netop det vil vi gerne tilbyde dig!

Du er derfor hermed inviteret til EDU’s pre-departure møde, hvor du netop kan møde de andre ansøgere til samme universitet eller destination som dig. Og EDU gør derudover alt de kan, for at du kan få mulighed for at tale med en alumne fra det universitet eller den praktikdestination, som du skal afsted til.

På mødet vil du:

  • møde andre studerende, der skal afsted til samme universitet/destination som dig.
  • møde andre studerende, der tidligere har været afsted.
  • høre et kort oplæg om kulturmødet og forsikring samt snakke med en EDU-vejleder.

I tilfælde af at det ikke skulle lykkes os at finde en alumne til dit universitet/destination  - eller hvis der ikke er andre studerende tilmeldt mødet, der skal til samme destination som dig - vil du (efter tilmelding) blive givet besked.

Her møder du op:

Pre-departure mødet finder sted tirsdag d.21. maj, 2019, kl. 16.30 - 19.00.

Skovgaardsgade 3

8000 Aarhus 

Lokale: Remisen

OBS: Dette møde vil udelukkende være åbent for ansøgere til alle EDU's partneruniversiteter i Asien, Canada, England, Holland og USA samt ansøgere til praktik på alle destinationer. 

 

Tilmeld dig her: