Toronto natur
EDU studerende i Toronto
Canada natur rejser studieophold

Majas multikulturelle praktikmekka 

Med mere end 80 % af byens befolkning, der har baggrund andre steder end i Canada, kan man vidst med ro i sindet kalde Toronto jævnt multikulturelt. Det var også dét, der tiltrak Maja, da hun skulle vælge, hvor i verden hun ville tage sin praktik. Oprindeligt legede hun med tanken om at tage til San Francisco, men det valg blev hurtigt ændret netop grundet det multikulturelle. Og det har hun ikke fortrudt et eneste øjeblik siden. 

“Det lød bare mega meget som mig. Jeg havde aldrig været i Canada før, men det tiltrak mig bare. Det der multikulturelle, og den canadiske åbenhed.

Jeg har altid gerne villet opleve Canada, deres gæstfrihed og imødekommenhed, og den var bare ligeså perfekt, som jeg havde forestillet mig. For de er virkelig venlige og flinke, lige præcis, som man forestiller sig og så lidt mere, og det fik jeg bare bekræftet derovre,” siger Maja. 

Ved første øjekast kan Toronto virke som en lidt “tør” og måske småkedelig storby, men Toronto er virkelig meget mere end tårnhøje bygninger, toptjekkede businessfolk og turister. Meget, meget mere endda. “Den er multikulturel, smuk, fantastisk, suverænt placeret og har bare det hele. Storbyen Toronto er virkelig fed, og hvis du blot kører en halv time udenfor byen, så får du unik og storslået natur. Du er relativt tæt på Niagara Falls, New York og fantastisk natur. Det bliver ikke meget bedre,” siger Maja. 

 

Marketing og meget mer’

Maja arbejdede i marketingafdelingen i et canadisk rejsebureau, og var virkelig imponeret over, hvor stor en del en marketingafdeling er i en virksomhed som et rejsebureau, hvor alt nærmest drejer sig om marketingafdelingen. 

Hun har altid haft et ønske om at arbejde på et rejsebureau, og det føltes bare rigtigt, da hun fik pladsen tilbudt. Og det var det! Hun fik hurtigt en følelse af virkelig at være til gavn for virksomheden. “Det var fedt at se, hvordan de faktisk havde brug for mig og at jeg kunne lave noget, der var brugbart for dem. Når de havde rigtig travlt, kunne jeg lige snuppe nogle nyhedsbreve og hjælpe dem med det, så det var virkelig rart at føle, at jeg var værdifuld for virksomheden,” siger hun. 

“Jeg kunne både lære fra mig og lære noget selv. Det var rart at bruge alle de “småkedelige” ting, man terper så mange år på universitetet, og se dem blive eksekveret og blive til “rigtige ting” og få lov til at ha’ hænderne i det. Det lærte jeg virkelig meget af, men det at jeg kunne lære fra mig var også virkelig fedt” siger Maja og uddyber, at de var meget interesserede i at vide, hvordan Maja var vant til at gøre tingene, og hvordan de normalt bliver eksekveret i Danmark. 

Selvom Maja godt kan se fordelen i at tage praktik i Danmark, så man får den berømte 'fod indenfor i branchen,' så herskede der ikke nogen tvivl for hende - hun skulle bare ud. "Jeg kom ikke af sted på udlandsophold, så der var bare ingen tvivl.

“Jeg ville og skulle af sted, og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund. Man skal bare gøre det, virkelig!”

Maja føler, at praktikken har gjort hende mere “moden”. ”Under et udlandsophold har du ligesom nogle, der “tager dig i hånden”. Der er en fælles opstart for alle studerende, som er i samme båd og alt det der. Her står man virkelig på egne ben, og man starter bare med fuld knald på i en virksomhed. Der er ingen kære mor, og der er en helt almindelig hverdag, man hurtig skal tilpasses. Man skal ligesom være lidt mere uafhængig og mere opsøgende fordi man kommer ind i folks “normale” hverdag, hvor man på udlandsophold alle er i samme båd.” 

Maja understreger dog, at der ikke er nogen fare for, at man kommer til at føle sig alene. Hvis man er åben og nysgerrig, så er folk fuldkommen det samme mod dig. Og der er også nogle arrangementer gennem CIEE, som koordinerer praktikken og laver arrangementer for de praktikanter, der er sammen i Toronto. Maja var f.eks. af sted sammen med en jordemoder, en fødevarekontrolstuderende og en række andre, blandede uddannelsestyper. 

Tosomhed i Toronto  

Maja tog af sted med sin kæreste, der var færdiguddannet og med job på hånden i Danmark. Ikke umiddelbart en kombination, der virker fordelagtig for begge parter. Men det viste den sig at være. “Jeg kan virkelig kun anbefale, at man tager af sted sammen, hvis det er muligt. Det er så fed en oplevelse at dele sammen,” siger hun og tilføjer, at hendes kæreste havde et fleksibelt job, hvor han arbejdede hjemme og selv kunne strukturere sin tid. 

“Han arbejdede nogle dage 12-14 timer for så at holde fri med mig dagen efter, så vi kunne tage på weekendture eller andet. Det var virkelig perfekt.” 

Maja og kæresten boede i en lejlighed til intet mindre end 13.000 kroner om måneden. Det er vel at mærke lidt mere end Aalborg-priser på lejligheder. Men pengene hverken skulle eller måtte være en stopklods for Maja. Og det blev det heller ikke. 

“Jeg tog et SU-lån. Jeg besluttede mig for, at det ikke var økonomien, der skulle stoppe mig, og det var hver en krone værd,” siger hun. 

Vejrmæssigt virvar og wow-oplevelser 

I Toronto kan du opleve hede og hotte sommertemperaturer som sniger sig helt op på 35 grader, og selvom 2018 har slået rekorder herhjemme, kan vi vist ikke helt hamle op med den canadiske sommertemperatur. Men ligeså vild sommeren kan være, ligeså stik modsat (eller endnu vildere) kan vinteren være. 

“Det var en kæmpe oplevelse at opleve forskel i vejret på den måde. Ja, vi har både sommer og vinter herhjemme, men det kan slet ikke sammenlignes med det canadiske. Om sommeren havde vi 35 grader og nytårsaften fejrede vi i -29 grader,” siger Maja.

Og det var ikke kun temperaturen, der var anderledes i Toronto dén nytårsaften. Majas kæreste valgte nemlig at falde på knæ og fri til hende efter et halvt år sammen i den Canadiske storby. “Vi havde kun været kærester et års tid, da vi tog af sted sammen, så det var jo også en “prøvelse” egentlig, men det gik rimelig meget over alt forventning,” griner Maja og tilføjer, at det virkelig var en fed en helt unik oplevelse at ha’ sammen.” 

Hun har kun ét råd til folk, der er bare lidt i tvivl om, hvorvidt de skal tage af sted; ”Bare gør det! Du udvikler dig så meget.” 

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.