Praktik i udlandet - sådan søger du

Hvornår kan jeg komme afsted?
Ansøgningsfrist
Krav
Sådan søger du

Hvad sker der efter jeg har ansøgt?
Sådan sender du din ansøgning til os


Hvornår kan jeg komme afsted?

Som standard er praktikforløbet om sommeren på otte uger, mens praktikforløbet om foråret og efteråret som udgangspunkt er på 12 uger.

Hvis du skulle have brug for en længere periode for at få dit praktikophold godkendt af din danske uddannelsesinstitution, er der mulighed for at forlænge praktikperioden. Du skal blot informere os om det.

Praktikperioder:

  • Forår 2020: 4. februar 2020 til 24. april 2020
  • Sommer 2020: 6. juli 2020 til 28. august 2020
  • Efterår 2020: 7. september 2020 til 27. november 2020

OBS! Bemærk at det ikke nødvendigvis er muligt at tage afsted før startdatoen på ens praktikperiode. Mange ting falder på plads op til praktikstart, og det er ikke sikkert at man kan rejse ind i landet før startdatoen på programmet.


Ansøgningsfrist

  • Forår 2020: 7. oktober 2019
  • Sommer 2020: 2. marts 2020
  • Efterår 2020: 1. maj 2020

For at kunne garantere at ansøgningen kan nå frem i tide inden ansøgningsfristen er det vigtigt, at vi modtager din ansøgning senest fem hverdage før fristen.

Efter du har søgt, vil du indgå i en personlig dialog med AIC, som finder en praktikplads, der passer til dig.


Krav

For at kunne komme i praktik igennem EDU og AIC skal du opfylde følgende krav:

  • Have bestået minimum et års studier på en videregående uddannelse (universitet, erhvervsakademi, professionshøjskole o.lign).
  • Du må ikke være ældre end 38 år (til USA), 30 år (til Hong Kong) og 35 år (i Canada) - dette skyldes visumregulationer. 
  • Er du studerende, skal du kunne få dokumentation fra din danske institution på, at de godkender opholdet - også hvis du ikke skal meritoverføre dit ophold - hvis du vil til USA og Hong Kong. Kontakt EDU hvis du er i tvivl.
  • Vil du til Indien uden at opholdet er en del af dine studier herhjemme, så kan du kun være af sted i max 60 dage pga. visumforhold.

Programmet er tiltænkt nuværende studerende samt nyuddannede. Hvis du er nyuddannet skal du starte praktikken indenfor et år efter endt uddannelse. Derudover kan det være svært at få en praktikplads indenfor "Finance" og "Journalism" hvis man ikke er studerende, men nyuddannet.

OBS! Hvis du ikke er dansk statsborger, bedes du informere EDU om dette. Der kan være begrænsninger på muligheder i så fald. Prisen kan også være anderledes.


Sådan søger du

EDU vil meget gerne hjælpe dig med at virkeliggøre dine planer om at tage i praktik i udlandet. For at processen forløber bedst muligt, er det vigtigt, at dine forventninger til vores service og hjælp afstemmes med de muligheder og begrænsninger, vi har for at hjælpe. Du skal derfor læse, udfylde og underskrive en ansøgningserklæring, som en del af din ansøgning.

Indsend følgende dokumenter til EDU:

  • Underskrevet og udfyldt ansøgningserklæring
  • CV (på engelsk)
  • Personal statement (på engelsk, en side cirka): beskriv hvorfor du vil til den specifikke by, hvorfor du vil i praktik, hvad du håber på at få ud af dit praktikophold. Inkluder gerne hvilke opgaver du ser dig selv have - og eventuelt også hvilke opgaver du ikke ønsker.
  • Karakterudskrifter og/eller eksamensbeviser fra dine universitetsstudier (på engelsk)

OBS! Husk at alle dokumenter skal vedlægges på engelsk.


Hvad sker der, efter jeg har ansøgt?

  • EDU tjekker din ansøgning: EDU kigger din ansøgning igennem og sikrer sig, at der er alle de korrekte dokumenter. Derefter sender vi den til AIC for dig.
  • Spørgeskema online: Du vil dernæst modtage en e-mail med et spørgeskema online. AIC bruger dine svar til at pejle sig mere ind på, hvilken praktikplads der vil være den rette for dig.
  • Skypemøde med AIC: Du bliver dernæst indkaldt til et skypemøde med AIC's repræsentant på den destination, som du ønsker at komme til. Under skypemødet er det vigtigt, at du har en klar idé om, hvad du gerne vil - og også gerne hvad du ikke vil. AIC bruger skypemødet til at pejle sig endnu mere ind på hvilken praktikplads, der vil fungere for dig, så det er vigtigt at være klar i din kommunikation. Skypemødet vil ske mellem fire og tre måneder før praktikstart.
  • At finde en praktikplads: AIC finder derefter et par forslag til passende praktikpladser til dig. Sammen finder I ud af hvilken praktikplads, du gerne vil forfølge. Da processen er skræddersyet den enkelte, kan den være meget forskellig fra en studerende til en anden. Nogle får en praktikplads uden at skulle gøre meget mere, andre skal måske indsende en ansøgning til en specifik praktikplads og til en jobsamtale over skype, andre bliver bedt om at lave en relevant opgave. Det er vigtigt, at du er tilgængelig på e-mail i hele perioden op til, du skal afsted - også selvom du har eksamensperiode eller skal på ferie.
  • Praktikplads på plads: Når praktikpladsen er på plads, hjælper AIC dig gennem visumprocessen, og så er du klar til afgang. Praktikpladsen falder først på plads cirka to måneder før praktikstart på de fleste destinationer - undtagen i London og Mumbai hvor AIC bestræber sig på at få praktikpladsen på plads minimum en måned før. Det kan dog godt være, at det først sker tættere på praktikstart.

Sådan sender du din ansøgning til os

Du sender din ansøgning via e-mail til EDU's praktikvejleder Cecilie.


Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet

EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit praktikophold i udlandet.

Når du starter din ansøgning, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold. Inden du søger til en specifik destination, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.

Din vejleder, når du søger praktik gennem EDU er Cecilie Bech Lindgren.

Kontakt os på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din drøm.

Gå til toppen Kontakt os

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24 på hverdage mellem kl. 9 og 16.