Vi bruger også cookies...

Vi bruger cookies for at du kan tilmelde dig vores events, til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af hjemmesider til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Vores hjemmeside bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Markedsføring cookies bruges til at spore besøgende på tværs af websites. Hensigten er at vise annoncer, der er relevante og engagerende for den enkelte bruger, og dermed mere værdifulde for udgivere og tredjeparts annoncører.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Vores tilmeldingsformularer til f.eks. events og nyhedsbreve hostes af ActiveCampaign. Der anvendes cookies til at huske udfyldte felter samt føre anonym statistik over tilmeldinger.

Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse

Simone: Stjerne-undervisning på Ivy League-universitet

Det nyeste medlem af EDU's vejledningsteam er Simone, der for et par måneder siden fløj direkte fra Columbia til København for at hjælpe andre rejseglade studerende af sted på studieophold i udlandet. Efter et halvt år på Columbia University i smørhullet af Manhattan ved hun en ting eller to om Ivy League-universitetet – læs med nedenfor og bliv klogere på det og Simones vej til The Big Apple. 

Læsetid: 3 minutter ⏰
 

Hej Simone! Velkommen til EDU og ikke mindst velkommen tilbage til Danmark. Hvordan har dit ophold i New York været?
Det har været alt, hvad jeg drømte om, og det er næsten helt trist at være tilbage i det grå Danmark. Jeg synes, at mit ophold i New York og på Columbia har givet mig et friskt pust i forhold til min faglighed og jeg føler virkelig, at der er blevet åbnet for nogle nye perspektiver af min uddannelse. Jeg synes også, at det var meget lærerigt at skulle stå på egne ben i et fremmed land. Så alt i alt har opholdet været helt perfekt.


Det lyder spændende! Hvorfor faldt valget på EDU og Columbia University? Og hvordan var Columbia University i forhold til Aarhus Universitet?
Jeg valgte at søge igennem EDU, fordi det ikke var en mulighed at søge til Columbia igennem Aarhus Universitet. Jeg var begyndt at kigge på selv at søge som free-mover, men det virkede totalt uoverskueligt og så anbefalede min veninde mig at tjekke, om ikke EDU tilbød den hjælp jeg søgte efter – og det gjorde de! Og jeg vidste derfor også fra starten, at jeg ville læse på Columbia. Jeg har altid drømt om at læse der, men da jeg i sin tid skulle søge ind på en bachelor, synes jeg ikke om det amerikanske uddannelsessystem, der virkede ret fremmed for mig. Så derfor var det jo oplagt at udnytte muligheden for at læse mit 6. semester i udlandet. 
 

Levede universitetet så op til dine forventninger?
Jeg synes, at Columbia er et fedt universitet på mange måder, både beliggenheden og rammerne er virkelig fantastiske, men undervisningen tager helt klart kagen. Aldrig har jeg oplevet så inspirerende og udfordrende undervisning. Fra underviseren trådte ind ad døren til timen sluttede, var der stjerneforelæsning. Underviserne var også klart mere tilgængelige end herhjemme, og opfordrede en til at tage en snak efter forelæsningen eller besøge deres kontor.


Så jeg kan udlede, at du synes, at undervisningen var top-dollar, men udover engagerede undervisere - hvordan var undervisningsformen så?
Undervisningsformen var meget den samme. Jeg gik både til forelæsning og klasseundervisning. Dog er der en del mindre gruppearbejde, end jeg er vant til herhjemmefra. Underviseren stiller stadig spørgsmål ud til holdet i undervisningen, men det er sjældent, at man skal ud og arbejde på noget i en gruppe. Forberedelsen var også meget ens – vi fik pensum udleveret i starten og så skulle man læse til hver undervisningsgang. 
 

Ja, det lyder som noget, mange nok vil kunne genkende herhjemmefra. Hvordan var niveauet af undervisningen? Man kunne måske godt frygte, om man overhovedet kan følge med, når nu vi snakker et Ivy League-universitet, der blandt andet kan prale af flere tidligere præsidenter som alumner, herunder Barack Obama og Theodore Roosevelt.
Jeg synes niveauet i undervisningen var ret højt. Undervisningen på Columbia er som sagt langt mere individualistisk, end jeg er vant til hjemmefra, især i forhold til gruppearbejde, men det betød også, at jeg var langt mindre påvirket af mine medstuderendes forberedelse, end jeg er på mit studie i Danmark. På den måde er man meget selv med til at afgøre, hvor meget arbejde, du vil lægge i dit studie. Underviseren er god til at udfordre og give et ekstra perspektiv, og jeg fik altid meget ud af den feedback, jeg fik på opgaver og eksamen. 


Og apropos eksamen – hvordan foregik det? 
Eksamensformen er ret interessant på Columbia. Ens karakter afgøres ikke kun af den afsluttende eksamen, som på mit studie i Danmark, men derimod af en række faktorer – som oftest bestod de af midterm-eksamen, svarende til en terminsprøve, undervisningsdeltagelse, andre opgaver og den afsluttende eksamen. Personligt synes jeg, at det er langt mere fair, at karakteren udregnes på denne måde. Der findes både skriftlige eksaminer på skolen, hvor man skal skrive med pen og papir eller udfylde en multiple choice-quiz, og ”take home exams” som er en bunden eller fri hjemmeopgave. Jeg havde to midterms, hvoraf den ene foregik på skolen og den anden var en fri hjemmeopgave. 

Jeg synes, at Columbia University gav et friskt pust i forhold til min faglighed og jeg føler virkelig, at der er blevet åbnet for nogle nye perspektiver i min uddannelse!

Simone, EDU-alumne fra Columbia foråret 2019

Det lyder som om, at du havde nok at tage dig til ”over there”! Havde du overhovedet tid til at nyde dagligdagen i New York?
Ja, det havde jeg. Det tog jeg mig i hvert fald tid til! Jeg brugte meget af min fritid på at koble af fra lektier og studie. Ofte mødtes jeg med mine venner og var ude og spise eller i byen. Jeg forsøgte også at prioritere at bruge byen, så jeg gik også gerne på museum eller på udflugt i weekenden. Vi havde en uge fri til spring break, hvor en veninde og jeg tog til Washington D.C., hvilket også var en kæmpe oplevelse.


Det lyder som et dejligt semester, du har haft dig! Efter du er kommet hjem, har du så reflekteret over, hvad du egentlig har fået ud af dit ophold?
Ja, som sagt var det enormt lærerigt, at skulle klare sig selv i et fremmed land. Selvom jeg synes, at jeg er selvstændig hjemme i Danmark, så føler jeg stadig, at jeg gennem mit ophold har bevist overfor sig selv, at jeg godt kan klare lidt af hvert ude i den store verden. Jeg føler, at jeg har fået blik for nogle andre sider af mig selv. Og så har jeg selvfølgelig fået nogle gode venner, som jeg stadig er i kontakt med efter jeg er kommet hjem. Mit udlandsophold har virkelig givet mig anledning til at tænke over, hvordan jeg ser mit fremtidige uddannelses- og arbejdsliv. Jeg har fået sat lidt nye perspektiver på nogle ting, som jeg tror, at jeg tog for givet før. 


Her på falderebet vil jeg høre dig, om du har nogle gode råd til andre studerende?
Mit gode råd er, at man undervejs i processen skal huske sig selv på, hvorfor man tog af sted. Og så synes jeg bare, at man skal springe ud i det! Det er en oplevelse for livet. Jeg har været virkelig glad for Columbia – det var det helt rigtige valg for mig.
 

Skal vi også hjælpe dig til Columbia University?

Ring til os på 70 20 28 24 eller skriv til os på vejledning@edu-danmark.dk, så du kan komme tættere på din drøm om et studieophold i udlandet!

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.