Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse

44.974386, -93.227739

Læs på University of Minnesota (UMN), Twin Cities

Vil du have en ægte, amerikansk universitetsoplevelse med en stærk sportsånd? Så bør du overveje at flytte studie til University of Minnesota. Universitet er ranket i Top 100 i USA, så du er sikret et godt og fagligt indspark i din uddannelse. 

University of Minnesota (UMN) er et amerikansk universitet grundlagt i 1851. Universitetet blev etableret i Twin Cities - Minneapolis og St. Paul, og det er her du finder hovedcampus. UMN har yderligere fire campusser fordelt i Crookston, Duluth, Morris og Rochester. Når du søger via EDU, kan du vælge fag på hovedcampus.  

Universitetet har mere end 55.000 studerende indskrevet på 19 forskellige fakulteter. Du bliver én blandt 7.000 internationale studerende fra 137 lande. Du er altså sikret en kulturel oplevelse i et internationalt miljø, når du læser på UMN. Og med en forskningsorienteret tilgang til studierne, vil du ligeledes opleve en høj faglighed.  

Det er muligt at bo på University of Minnesotas hovedcampus, hvis du leder efter et universitet med et intenst campusliv.

Top 3 grunde til at læse på University of Minnesota (UMN)
Top 5 fagområder på University of Minnesota (UMN)
 


Top 3 grunde til at læse på University of Minnesota (UMN)

  1. Verdensklasse akademikere

    UMN er ranket i verdens top 100 i verden og er ranket som det 9. bedste offentlige forskningsuniversitet i USA. 
     
  2. UMN er et multikulturelt og internationalt samfund.

    Universitetet har indskrevet 7.000 internationale studerende fra 137 lande. 
     
  3. UMN er det eneste universitet i The Big Ten, som ligger i en storby. 

    The Big Ten er en prestigefuld klub af gode amerikanske universiteter, hvor det sportslige også er i højsædet.  
     

Top 5 fagområder på University of Minnesota (UMN)

  1. American Studies
  2. Business
  3. Environment/Ecology
  4. Agricultural Sciences
  5. Social Sciences

OBS! Top 5 fagområder er de fem fagområder, universitetet generelt set selv synes, de er gode til. Det er ikke ensbetydende med, at disse fagområder er åbne for internationale studerende. Tjek hvad du kan læse på universitetet under "Hvad kan jeg læse?" eller i vores søgemaskine.


Top 3 fordele ved området uden for universitetet

  1. Minneapolis er et mekka for sport-fans. Her er der rig mulighed for at opleve nogle af de største amerikanske hold inden for bl.a. baseball, football, basketball og ishockey.  
     
  2. Selvom Minneapolis er en storby, er man altid tæt på naturen. Byen bryster sig faktisk af, at man aldrig er mere end 6 boligblokke fra den nærmeste park. Du kan f.eks. tage en læsepause langs Mississippi-floden, nyde en af de gratis udendørs-koncerter eller opleve byens helt eget vandfald; Minnehaha Falls. 
     
  3. Der er altid mulighed for at fange en koncert i Minneapolis. I downtown finder man bl.a. det kendte spillested First Avenue, der i sig selv holder over 500 koncerter om året. Og hvis man ovenpå sådan en oplevelse skulle have lyst til lidt spændende øl, er byen fyldt til randen med en bred vifte af minibryggerier. 

Læs mere om Minnesota.