Marina Bay Sands Singapore

Singapore: Studér i en moderne metropol

29. juli, 2016

James Cook University Singapore (JCUS) er et Australsk ejet universitet med campus i Singapore, hvor al undervisning foregår på engelsk JCUS blev dannet i 2003 med bare 34 indskrevne studerende. I dag er universitetet et moderne, internationalt universitet med mere end 3500 studerende. Et uddannelsesophold i Singapore giver dig mulighed for at studere i et internationalt miljø, samtidig med at du oplever Asiens rivende udvikling på helt tæt hold.

JCUS: Moderne campus og internationalt miljø

JCUS flyttede i februar 2015 til spritnye campusfaciliteter på Sims Drive. Campus er spækket med lækre faciliteter, der giver de studerende et inspirerende, akademisk læringsmiljø. Ca. 60% er internationale studerende. Engelsk er hovedsproget for undervisning på universitetet, og der udbydes 32 forskellige uddannelser inden for bl.a. business, økonomi, informationsteknologi og psykologi. “Man kan ikke undgå at lære en masse om kulturelle forskelle, når man laver gruppearbejde med nationaliteter fra hele verden" fortæller Casper Guldager Jensen, der i 2015 læste et semester på JCUS som en del af sin bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet. 

Singapore: En velfungerende storby

Østaten Singapore er sydøstasiens moderne metropol. Singapore er en attraktiv uddannelsesdestination og er ubestridt Asiens rigeste, mest veludviklede og moderne by. Et sandt mekka for oplevelser lige fra shopping, mad og kunst til Formel 1. Singapore ligger desuden et stenkast fra et væld af naturoplevelser i verdensklasse. Som studerende i Singapore skal du huske både at få din SU med samt udlandsstipendium. SU-lån kan være en god investering, hvis ikke du har fået indsamlet så mange legater, som du håbede på. Singapore er ikke en billig destination, men du får meget for pengene mener Casper: "Singapore er sindssygt lækkert, og der er en grund til, at det er dyrt. Alt fungerer super godt, og jeg synes ikke, det er urimeligt”.

 

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.