Vi bruger også cookies...

Vi bruger cookies for at du kan tilmelde dig vores events, til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af hjemmesider til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Vores hjemmeside bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Markedsføring cookies bruges til at spore besøgende på tværs af websites. Hensigten er at vise annoncer, der er relevante og engagerende for den enkelte bruger, og dermed mere værdifulde for udgivere og tredjeparts annoncører.
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Vores tilmeldingsformularer til f.eks. events og nyhedsbreve hostes af ActiveCampaign. Der anvendes cookies til at huske udfyldte felter samt føre anonym statistik over tilmeldinger.

Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Hvordan vælger jeg universitet til studieophold?

Hvordan vælger jeg universitet til mit studieophold?

Alle EDU's samarbejdsuniversiteter er anerkendte institutioner, som vi har valgt at samarbejde med, fordi de hver især har noget at tilbyde danske studerende. De byder på forskellige faglige muligheder og kulturelle oplevelser, men ikke alle universiteter er det perfekte match til enhver studerende.

Når du skal vælge et universitet, bør du først og fremmest overveje, hvad du ønsker at få ud af dit ophold – og derefter finde et universitet der matcher dette.

Der er forskellige aspekter, der kan have indflydelse på valg af universitet.


Det faglige aspekt af studieophold i udlandet

De enkelte universiteter har hver deres faglige styrker og det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at det faglige niveau indenfor dit fagområde matcher dine behov og ønsker. Undervisningsstilen varierer også fra universitet til universitet. Nogle universiteter fokuserer meget på praksis i undervisningen, mens andre universiteter er mere teoretisk orienterede. 

Skal du afsted på et Study Abroad-ophold (Semesterophold) som efterfølgende skal være en del af din danske uddannelse, skal du vælge et universitet, der udbyder de fag, du har brug for – og/eller  der matcher dine ønsker. Hvis du skal have bestemte fag, er det vigtigt at finde et universitet, hvor du kan få de fag – og også gerne flere relevante fag end dem du har brug for. Hvis du har mulighed for at vælge mere frit, kan du overveje at finde fag, som du ikke kan få på dit danske universitet, og dermed få en lidt anderledes profil end dine medstuderende.

Skal du afsted på en hel uddannelse, skal du finde et universitet, der udbyder den uddannelse, du gerne vil læse. Samtidig er det en god idé at gøre sig nogle idéer om hvad du vil bruge din uddannelse til efterfølgende – og finde en uddannelse, der giver dig de kompetencer, du skal bruge for at komme videre i din karriere.

Der kan være krav til bestemte akkrediteringer indenfor bestemte fagområder - som eksempelvis business. De institutioner, som ikke lever op til bestemte faglige akkrediteringer indenfor et bestemt fagområde, kan imidlertid sagtens være et godt valg for studerende fra andre fagområder. Det samme gælder for universiteternes placering på de forskellige rankinglister. Et universitet med en høj ranking behøver dog ikke nødvendigvis være det rigtige universitet for dig.

Udover at det faglige skal være i orden på dit valgte universitet, skal du også sikre dig, at du vælger et universitet, hvor du lever op til optagelses- og engelskkravene, og hvor den akademiske kalender passer med dine planer. Du finder information om alle disse forhold på de enkelte universiteters profiler.

Sådan sikrer EDU kvaliteten af vores universiteter


Det kulturelle aspekt ved uddannelse i udlandet

Undervisningen på alle EDU’s universiteter foregår udelukkende på engelsk, men på nogle destinationer er nationalsproget ikke nødvendigvis engelsk. Det kan have betydning for dit valg.
Nogle destinationer er mere eksotiske end andre med en kultur, der ligger langt fra den danske. Du bør dog være opmærksom på, at selvom du tager til en bestemt destination med en bestemt kultur, så vil du altid indgå i et fællesskab med de andre internationale studerende på destinationen. Du vil derfor ikke kun blive præsenteret for den lokale kultur, men også have mulighed for at opleve hele verden samlet på et sted.


Det geografiske aspekt mht. ønsket dagligdag og rejseoplevelser

Universiteternes geografiske placering betyder også, at de på hver deres måde byder på forskellige oplevelser og muligheder.

Har du brug for at være tæt på din familie, kan en destination tættere på Danmark være et bedre valg for dig end en destination, der ligger på den anden side af jorden. Det kan også være, at du har brug for en ordentlig luftforandring uden at have muligheden for at komme hjem på weekend, så er en destination på den anden side af jorden måske et bedre valg for dig.

Du kan vælge storbylivet med masser af kulturelle muligheder eller et campus i en mindre by, hvor du vil opleve følelsen af at være et integreret medlem af det lokale samfund og have muligheden for nogle unikke naturoplevelser.

Størrelsen på universitetet kan også have en indflydelse på dit valg. Gør dig nogle tanker om du vil til et stort campus, eller om du hellere vil til et mindre universitet, hvor der hersker en ”alle kender alle”-stemning.


Det økonomiske aspekt i forhold til budget til studier i udlandet

Der findes heldigvis mange muligheder for at få hjælp til finansiering af et udlandsophold, men på trods af det er der forskel på, hvad prisen for et udlandsophold løber op i.

Prisen for at læse på EDU’s universiteter varierer meget. Der kan også være stor forskel på, hvor meget du skal budgettere med alt efter, hvilken destination du vælger. Leveomkostninger varierer meget fra destination til destination – også indenfor et land. Det kan sagtens ske, at det er dyrt at læse på et universitet, som ligger et sted, hvor det er billigt at leve. Det betyder, at den totale pris for opholdet svarer til det samme som at læse på et billigere universitet, der er placeret et sted, hvor det er dyrere at leve – og/eller at rejse til.

Hvis det økonomiske aspekt har betydning for dig, så undersøg priser og læg et realistisk budget og gå ud fra det. Få hjælp til at lægge et budget ved at kigge under fanen Økonomi på universitetsprofilerne.


Vil du have en snak om dit valg af universitet i udlandet?

Ring til os på 70 20 28 24 og få en snak med vores erfarne vejledere eller kontakt vores vejledere på vejledning@edu-danmark.dk. Vi glæder os til at hjælpe dig (helt gratis)!

 

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.