Samarbejdspartnere
Menu

Danish Students Abroad - DSA

 

Danish Students Abroad (DSA) er en interesse- og rådgivningsorganisation for alle danske studerende i udlandet. Gennem politisk arbejde samt gratis og personlig rådgivning arbejder DSA på at gøre forholdene bedre for danske studerende i udlandet både økonomisk, socialt og kulturelt. DSAs bestyrelse er alle nuværende eller tidligere udlandsstuderende og netop derfor ved DSA hvor mange store udfordringer og kæmpe muligheder, der kan være ved et udlandsophold. DSA tror på at mere og bedre vejledning samt bedre forhold kan give endnu flere unge danskere muligheden for at komme til udlandet for at studere, enten en hel uddannelse eller som et led i deres danske uddannelse.

EDU opfordrer studerende til gratis at melde sig ind i DSA for at støtte op om DSAs arbejde.

Mia Eskelund, Næstformand og Rådgivningsansvarlig hos DSA, udtaler om samarbejdet med EDU:

"DSA har siden begyndelsen i august 2013 arbejdet tæt sammen med EDU. Vi er bl.a. blevet inviteret til at deltage i EDU Days i hele Danmark, hvor vi har mødt utallige motiverede og inspirerende unge, der er på vej ud i verden for at studere.
EDU har desuden generøst sponsoreret to roll-up bannere til DSA, så vi nu er til at få øje på, når vi tager rundt for at møde studerende. I DSA er vi fantastisk glade for den varme velkomst, vi har fået på den 'internationale uddannelsesscene' af EDU, og glæder os til at arbejde endnu mere sammen med EDU fremover."

Læs mere om DSA - Danish Students Abroad:

Website: www.dsabroad.dk

Facebook: facebook.com/danishstudentsabroad

Twitter: dsabroad