Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Menu
Læs på The University of Nottingham Ningbo China

Læs på The University of Nottingham Ningbo China

 

The University of Nottingham Ningbo China (UNNC) var det første udenlandske universitet til at åbne dørene i Kina. UNNC er etableret i 2004 og det nye campus blev indviet af den engelske premierminister Tony Blair i 2005.

UNNC er det kinesiske campus for det engelske University of Nottingham, der også har en afdeling i Malaysia, som EDU samarbejder med. Det er altså et universitet med ægte globalt perspektiv. Uddannelserne på The University of Nottingham er de samme, hvadenten du tager dem i England, Malaysia eller Kina, men på grund af det lave prisniveau i Kina får du en engelsk kvalitetsuddannelse til en langt billigere pris. UNNC regnes blandt Kinas bedste universiteter, og UNNC rangerer konstant i top 50-175 i verden på diverse rankinglister.

Universitetet er relativt lille med 6.000 studerende, der alle har været dygtige nok til at slippe gennem nåleøjet. Kandidater fra UNNC er efterspurgt af arbejdsgivere rundt om i verden, som anerkender fordelene ved at ansætte talent med et internationalt perspektiv.

Campus har kinesiske og engelske haver, søer, sportscenter, kollegier, bibliotek og en gågade med en række butikker, restauranter og kaffebutikker. I september 2008 åbnede deres Center for Sustainable Energy Technologies (CSET), der bl.a. omfatter Kinas første CO2-neutrale bygning.

Top 3 grunde til at læse på The University of Nottingham Ningbo China
Top 5 fagområder på The University of Nottingham Ningbo China
Top 3 fordele ved området uden for The University of Nottingham Ningbo China
 


Top 3 grunde til at læse The University of Nottingham Ningbo China

  1. The University of Nottingham Ningbo China er ranket i Top 1% af universiteter i hele verden. 
     
  2. Få en kvalitetsuddannelse fra England i Kina. Alle programmer bliver undervist på engelsk og studerende vil få en "British-style Education".
     
  3. På universitetet bliver du en del af et venligt og levende internationalt fællesskab med studerende fra 60 forskellige lande.
     

Top 5 fagområder på The University of Nottingham Ningbo China

  1. Business & Economics
  2. International Studies
  3. International Communication
  4. English
  5. Science and Engineering
     

Top 3 fordele ved området uden for  The University of Nottingham Ningbo China

  1. Du vil få en unik oplevelse ved at bo i en stor kinesisk havneby tæt på Shanghai, og du vil få et indblik i den kinesiske kultur.
     
  2. Campus ligger 15 minutters gang fra det nye CBD - Central Business District i Ningbo, og byen ligger placeret mellem hav og bjerge.
     
  3. Det er nemt at rejse, og der er mange muligheder for at tage på ture i weekenderne. 

    Læs mere om Ningbo og Shanghai