Universiteter

Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Amalie på studieophold University of Technology sydney
Australien surfing
UTS campus
Strande i Australien studieophold
Amalie og venner udlandsophold
EDU studerende i Australien

Fra sabbatår til studieophold i Sydney

Læsetid: 4 minutter

Et sabbatår i Sydney fik for alvor kærligheden til landet med de mange strande, upåklagelige vejrprognoser og tilbagelænede livsstil til at gro. Og som de kloge siger; gammel kærlighed ruster aldrig. I hvert fald ikke for Amalie, der ikke var et sekund i tvivl om, at Australien var et uafsluttet kapitel i hendes bog. Selvom det krævede en smule blod, sved og stædighed at få de rigtige fag på plads, endte Amalie med at gense sit Australien. Opholdet viste sig dog ikke kun at bonne ud på oplevelseskontoen – med sig hjem fik hun nemlig også en ret unik faglig profil.

Et fagligt ”kick”

Amalies valg af Sydney som studieby var ganske velovervejet. Til gengæld gjorde hun sig mange tanker omkring hvilket universitet, der havde bedst muligheder inden for journalistik og kommunikation. Valget faldt på University of Technology Sydney (UTS), som har campus midt i Sydneys hjerte. Samtidig har UTS topmoderne faciliteter, en særlig praktisk tilgang til undervisningen og et stærkt ry inden for forskning. Ét af University of Technology Sydneys top fagområder er netop kommunikation, og det høje faglige niveau mærkede Amalie da også tydeligt: 

”Der bliver virkelig forventet noget af én. Rent fagligt fik jeg en masse ud af det. Vi skal i praktik på journalistik, så jeg ville desuden gerne skabe mig en profil der skilte sig ud fra, hvad man ellers kunne få på RUC”. 

En anderledes profil fik hun så sandelig også. UTS tilbyder et bredt udvalg af fag lidt uden for det ordinære, så man virkelig kan skille sig ud i CV-bunken. Amalie tog blandt andet faget ”Online Documentary”, som handlede om at bygge en interaktiv dokumentarfilm til et website. Her var hun med til at producere en animeret film. 

”Det var virkelig sjovt og meget anderledes, og det gav et godt perspektiv på, hvordan man ellers kan lave journalistik. Og det var noget, jeg helt sikkert ikke ville have lært herhjemme,” forklarer hun og tilføjer: ”Og de har jo bare nogle helt andre midler til at lave sådan noget. Vi fik nærmest eneundervisning i de programmer.”

Det var dog ikke kun det høje budget og faglige niveau der skilte sig ud – undervisningen var nemlig tilrettelagt sådan, at man havde en forelæsningsdel og derefter en ”workshop” del, hvor man lavede gruppearbejde og diskuterede. Formatet gjorde, at man ikke kunne sidde og gemme sig i et hjørne, fordi underviserne rent faktisk vidste, hvem man var. Arbejdsbyrden var til tider hård, men Amalie er ikke i tvivl om, at UTS’ høje niveau styrkede oplevelsen: 

”Det er super fedt, at man ikke føler, at man spilder sin tid. Når man er taget hele vejen om på den anden side af jorden for at studere, så gider man jo ikke bare at sidde og trille tommelfingre og holde ferie hele tiden.”

Surf, sol og samvær

Meeen lidt ferie blev det nu alligevel til. Semestrene på UTS er korte og intense – til gengæld får man en velfortjent belønning i form af en tre måneder lang sommerferie. Og så er det heller ikke helt dårligt, at sommerferien ligger i Danmarks mest kolde og grå måneder. I løbet af opholdet nåede Amalie fx at bo tre uger på Gold Coast i Airbnb med tre australiere, få besøg af sin mor, blive genforenet med sin danske kæreste på Bali, og være på surf camp. 

”Jeg fik en god ven fra Australien, som lærte mig at surfe. Derudover arrangerede UTS en surf camp i en weekend, med både australiere og udvekslingsstuderende. Om dagen surfede man, og om aftenen var der fest. Det var en super hyggelig måde at møde folk på, hvor man blev del af et fællesskab,” fortæller Amalie. 

Når hun tænker tilbage på sit ophold, er det da også den australske ’livsstil’ hun savner mest. Klimaet kalder nærmest på, at man udnytter de utallige udendørsaktiviteter: 

”Hele det her udeliv gør bare, at alle folk er åbne og der er altid plads til en ekstra, også selvom man ikke kender hinanden så godt. Man går lange ture og surfer og svømmer. Der er bare en helt anden form for 'vi sidder ikke indenfor og hygger på vores sofa-mentalitet,' som bare passer super godt til mig.” 

Amalie tilføjer, at det er utroligt svært at sidde indenfor og ”sumpe” når man bor i Australien. 

Læs også: Hvem er EDU? Vi hjælper dig hele vejen.

Amalies genforening med sin sabbatårsby blev både et gensyn med gamle venner og den velkendte australske livsstil, som hun aldrig bliver træt af. Som ekstra bonus gjorde hun lige sin journalistprofil dét mere spændende, med kurser hun ikke havde mulighed for at tage i Danmark. Amalie er desuden overbevist om, at turen var en god investering i fremtiden:

”Bare det at have været udenlands er jo en blåstempling af din profil. Det gør bare, at du skiller dig en smule mere ud fra de andre ansøgere. Samtidig er det vildt fedt at kunne læse akademiske tekster på engelsk lige så godt som på dansk,” siger hun.

Selvom Amalie ikke ved, om hun kommer til at bo i Australien igen, vil landet altid have en helt speciel plads i hendes hjerte: ”Det er i hvert fald et sted jeg kommer til at blive ved med at rejse tilbage til. Australien er et kapitel der aldrig bliver afsluttet for mig.”

Amalies gode råd til et ophold i Australien

  • Søg i god tid, men lad være med at stresse over ansøgningsprocessen. Det er det hele værd i sidste ende.
  • Spring ud i tingene. Lær at surfe, tag til barbecues og sørg for at opleve alt det du er kommet derned for. 
  • Mæng dig med australiere. Du får et helt andet indblik i kulturen, hvis du kaster dig ud i at lære de lokale at kende.

Drømmer du også om et vaskeægte Aussie adventure?

Du kan læse meget mere om University of Technology Sydney lige herunder. 

LÆS OM UNiversity of Technology Sydney

Kontakt EDU:

Hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder, så kan du sende os en uforpligtende mail på: 

vejledning@edu-danmark.dk

Du kan også ringe til os, og snakke med en vejleder hvis det passer dig bedre. Ring på telefon:

70 20 28 24

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.