Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Menu

Få hjælp af EDU

 

Når du har kigget lidt på de forskellige universiteter, som EDU tilbyder, er der ofte mange spørgsmål, der melder sig. Derfor er EDU ofte rundt i landet for hjælpe studerende, så vi kan give personlig vejledning og forklare, hvordan du let kan søge ud på et universitet med gratis hjælp fra vores vejledere. Her kan du se de forskellige typer af arrangementer, hvor du kan få gode råd og vejledning om studieophold gennem EDU.

EDU's infomøder

Vores infomøder er for dig, som ønsker at studere i Australien, Canada, England, Kina, Malaysia, New Zealand, Singapore eller USA - enten 1-2 semestre eller en hel uddannelse. Møderne er primært for studerende, som ikke har været til et af vores infomøder før, og som endnu ikke er gået igang med selve ansøgningsprocessen til et universitet. 

På infomødet vil en af EDU's vejledere fortælle om, hvem vi er, og hvad vi kan hjælpe med i forbindelse med ansøgningsprocessen, når du vil søge ind på et af vores samarbejdsuniversiteter. Derudover vil en studerende fortælle om sit studieophold i udlandet gennem EDU. Du har også god mulighed for at få svar på dine spørgsmål. Infomøderne er gratis og varer cirka 2 timer.

Vi afholder infomøder cirka en gang om ugen i København samt 3-5 gange hvert semester i Aarhus, Aalborg og Odense.

EDU Days - mød EDU's universiteter i Danmark

EDU afholder også Danmarks største messer om studier i udlandet. Hvert år i marts og september kan du møde repræsentanter fra de fleste af EDU's universiteter, når vi afholder EDU Days i København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Messerne er en unik mulighed for at tale med repræsentanter fra de universiteter, som du overvejer, så du kan finde det universitet, der bedst matcher dine studieønsker. Derudover kan du få inspiration og gode råd fra studerende, der har været af sted, samt høre oplæg om bl.a. legatsøgning.

Studiemesser og internationale dage

EDU bliver ofte inviteret til at deltage i studiemesser og internationale dage på landets uddannelsesinstitutioner, så der er også gode muligheder for at møde vores vejledere på din uddannelsesinstitution. Her vil der typisk ikke være oplæg, men derimod kortere individuel vejledning ved en stand.

Tjek vores kalender

I vores kalender kan du se, hvor og hvornår du kan møde EDU i nærheden af dig.

Mere om EDU

Læs mere om EDU og hvordan du ellers kan kontakte os.