Jeg har søgt
Når du har sendt ansøgningen til os, og vi har sendt den videre til universitetet, venter vi på, at der kommer svar fra universitetet.
I mellemtiden er der nogle ting, du kan gøre, så du får mest ud af ventetiden:
- Du skaffer de sidste dokumenter til ansøgningen, hvis de mangler!
Hvis du har sendt ansøgningen af sted uden dokumentation på engelskkundskaber, en liste over de fag, du ønsker eller lignende, så bør du sende dem til os hurtigst muligt.
- Efter 8 uger bør du rykke os for svar, hvis du stadig ikke har fået svar på din ansøgning!
Vi prøver på at holde øje med, om universiteterne svarer til tiden, men for at være på den sikre side, bør du selv tage fat i os efter 8 uger.
- Du læser alt hvad du kan om universitetet, så du er godt forberedt på, hvad der venter, når du starter på dit udlandsophold!
Selvom mange du måske har rejst før, kan du sagtens risikere at løbe ind i kulturchock. Det ser vi nemlig ret ofte, især hos studerende som ikke var ordentlig forberedt på, hvad der ventede i udlandet. Sørg derfor for at forberede dig selv på, at det er en stor omvæltning, selvom det også er fantastisk spændende.
