Mød en repræsentant fra University of Auckland, New Zealand
Hvis du har en drøm om at studere i New Zealand har du nu mulighed for at høre meget mere, når Vedika Taunk, en repræsentant fra University of Auckland, kommer forbi EDU i København.
University of Auckland er med sine 32.000 studerende, herunder 6.000 internationale, New Zealands største universitet, og med fokus på blandt andet Social Sciences, Arts & Humanities og Engineering & IT favner universitetet bredt med mange forskellige fagområder. Universitetet ligger i New Zealands største by, Auckland, der har over én million indbyggere.
Top 3 grunde til at læse på University of Auckland
- University of Auckland er det førende universitet i New Zealand. Universitetet er det eneste universitet i New Zealand, der gentagne gange er rangeret blandt verdens bedste universiteter ifølge Times Higher Education Supplement (THES). Se University of Aucklands placering på de største internationale rankings.
- Auckland er New Zealands største og mest internationale by, hvor du har hurtig adgang til skønne strande og skove. Byen tilbyder en god blanding af hyggeligt caféliv og mange aktiviteter, og den er gentagne gange blevet rangeret højt i undersøgelser omkring livskvalitet.
- Universitetet tilbyder programmer inden for 125 fagområder. Undervisningen fokuserer på, at studerende udforsker deres egne ideer, danner deres eget perspektiv og fremmer deres viden inden for deres studieområde.
Synes du det lyder spændende, og vil gerne vide mere? Så kom til vores infomøde hos EDU den 5. november og få dig en snak med Vedika Taunk fra University of Auckland eller med vores vejleder Mathilde, der er ansvarlig for ansøgninger til universitetet.
Hvor? EDUs mødelokale, Nikolaj Plads 26, 2. sal, København K.
Hvornår? Torsdag den 5. november mellem 16:00 og 18:00.