Læs i naturskønne Canada - webinar med University of British Columbia
Vil du studere i naturskønne Canada på et af landets tre bedst universiteter?
Vil du bo i verdens top fem over most livable cities - Vancouver? (Faktisk ligger den over København på listen)
Vil du ha' overdådig og overdreven flot natur i baghaven?
Så har vi godt nyt!
Tirsdag d. 5. juni fra 17.30 - 18.30 kan du komme lidt tættere på den canadiske drøm, når vi i samarbejde med University of British Columbia (UBC) og Charlene Chang, der er international advisor på UBC, afholder et online webinar. Her kan du få svar på alle de spørgsmål du har om UBC, Vancouver og Canada. Du bliver introduceret til universitetet og campus, der er perfekt beliggende i den charmerende og smukke storby, Vancouver. Du kan høre om dine mange muligheder på UBC. Vi har EDU's UBC vejleder med på sidelinjen, så du kan roligt stille spørgsmål omkring optagelsesprocessen osv. - alt det, kan hun nemlig hjælpe dig med.
Et universitet i top-klassen
University of British Columbia er konstant i top tre over Canadas bedste universiteter og er samtidig ranket blandt de bedste 50 univeresiteter i verden. Derudover kan UBC bryste sig af hele syv nobelpristagere.
Universitetet har to campusser, et i Vancouver og et i Okanagan. Vancuver er en af de fedeste storbyer i Canada - og i verden. Her får du det urbane liv kombineret med udsigt til sneklædte bjerge, store parker og med en perfekt placering ud til vandet. UBC's Vancouver campus er det største med over 35.000 studerende.
UBC's campus Okanagan ligger derimod inde i landet, i den berømte Okanagan Valley, som befinder sig 400 km fra Vancouver og 500 km fra Seattle. Det tæller 7.000 studerende på campus og ligger bare 30 miutter med bus fra regionens største by, Kelowna med 180.000 indbyggere.
Tilmeld dig webinaret
Når du tilmelder dig, får du sendt linket til webinaret med det samme. Så kan du se med online fra det sted, der passer dig allerbedst.