Nyheder & Arrangementer

Læs på et top-100-universitet i udlandet og optimer dine fremtidsmuligheder: Webinar med CA

-

Drømmer du om at søge ind på et af verdens højest rangerede universiteter, og kunne du godt tænke dig at høre mere om, hvordan det er at læse på et topuniversitet i udlandet, så er dette webinar som afholdes i samarbejde med CA for dig.

På webinaret får du tre studerendes guides og erfaringer med at læse på et af verdens top-100-universiteter: UC Berkeley i USA, UW-Madison i USA og University of Queensland i Australien.

På webinaret får du information om:

  • Hvordan du søger ind på et top-universitet i udlandet.
  • Hvordan det er at læse på nogle af verdens top-100-universiteter.
  • Hvordan du får mest ud af dit ophold – både socialt og fagligt.
  • Hvad et studieophold kan gøre for din karriere og fremtidsmuligheder.
  • Gode råd og fifs fra studerende, der selv har været afsted.

Du får derudover muligheden for at møde Jacqueline, som er universitetsvejleder hos EDU. Hun kan hjælpe med vejledning samt informationer om optagelses- og engelsk krav, når du skal søge ind på universiteter i udlandet fx på et freemover-ophold, som en del af ens danske uddannelse.

Dato og tilmelding:

Webinaret finder sted tirsdag d. 20. februar kl. 16:30-17:30. 
Det er gratis at deltage og du tilmelder dig på CA's hjemmeside.

Tilmeld dig hos CA her

Bonus:

Når du deltager på webinaret, har du mulighed for at stille spørgsmål om ansøgningskrav til en vejleder såvel som til de studerende, som selv har været afsted og kender alt til processen og oplevelsen med at læse på et topuniversitet.

Praktisk info:

Så snart du har tilmeldt dig, får du en bekræftelse pr. mail. Tjek gerne om mailen evt. kan være havnet i dit spam filter. Webinaret bliver optaget, og du kan gense det i op til 3 dage efterfølgende. Link til optagelsen udsendes umiddelbart efter webinaret er afsluttet.

Om CA:

CA er en studiepartner og a-kasse for business-studerende, som arbejder for, at du får et lettere studieliv. CA er en aktiv del af studiemiljøet, hvor de laver events og rådgiver om studietrivsel, studieteknik, økonomi, og når du skal lande det fede studiejob. I CA får du sparring og rådgivning, relevant viden og kompetenceudviklende kurser, så du altid kan tilegne dig kompetencer, der er efterspurgte i erhvervslivet.