Webinar med Università Cattolica i Milano 🇮🇹
Drømmer du om at studere i Italien og opleve livet i en af Europas mest spændende storbyer? 🇮🇹
Università Cattolica del Sacro Cuore (UCSC) ligger i hjertet af Milano og tilbyder et bredt udvalg af fag inden for blandt andet business, kommunikation, psykologi og jura. Her kan du kombinere undervisning på et historisk campus med et internationalt studiemiljø og storbylivet i Milano, der er kendt for mode, design, kultur og ikke mindst fantastisk italiensk mad! 🍝
Du får muligheden for at høre mere om universitetet, studielivet i Milano og dine muligheder for at tage på studieophold på Cattolica. Du får også mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på, om Milano kunne være din næste studiedestination.
Webinaret afholdes i Zoom. Du modtager en mail fra Zoom ca. en time før webinaret begynder, hvor du finder et link til at deltage i webinaret.
Til webinaret vil der være en kort introduktion fra EDU-vejlederen, hvorefter en universitetsrepræsentant vil fortælle meget mere om universitetet og de forskellige muligheder. Til slut vil der være mulighed for at stille spørgsmål til både EDU-vejlederen og universitetsrepræsentanten.
Hvis du ikke har mulighed for at deltage i webinaret, men stadig gerne vil høre mere om universitetet, så kan du tilmelde dig til alligevel og modtage en optagelse af webinaret efter, det er afholdt.
