Study Abroad Adviser søges!

EDU søger en ny medarbejder til vejledning af studerende. Der er tale om en fuldtidsstilling på vores kontor i centrum af København. Stillingen skal besættes fra august 2011.

Vores speciale er at hjælpe studerende, som ønsker at tage et kortere eller længere universitetsophold i udlandet. Du bliver det vigtige bindeled mellem de studerende, som er i gang med at realisere deres studieplaner og vores ca. 30 samarbejdsuniversiteter verden over.

Vi er en privat virksomhed i kraftig udvikling. Du bliver en del af et lille team af kolleger i et uhøjtideligt miljø, hvor vi løfter i flok.

Dine arbejdsopgaver:
• vejledning via telefon, mail og personlige møder
• behandling af ansøgninger
• planlægning og deltagelse i arrangementer for studerende
• at være bindeled mellem danske studerende og vores samarbejdsuniversiteter
• sæsonbetonede projekter.

Vi forventer, at du:
• er universitetsuddannet (bachelor eller kandidat) – med erfaring med det danske universitetssystem
• har studeret i udlandet i min. 1 semester, gerne i et af vore studielande
• deler vores glæde ved at arbejde i et internationalt miljø
• kan lide at kommunikere både mundtligt og skriftligt på fejlfrit dansk og engelsk
• er serviceminded og løsningsorienteret
• er fleksibel, positiv og samarbejdsvillig i forhold til såvel studerende og vore  samarbejdspartnere som andre medarbejdere
• er struktureret og præcis i dit arbejde og kan holde styr på detaljerne, når der er travlt
• evt. har erfaring med sagsbehandling og/eller administrativt arbejde.

Lyder det som noget for dig?

Send os en e-mail eller et brev med din ansøgning og dit CV på dansk. Send endvidere en kort beskrivelse (ca. ½ side) på engelsk af, hvad international uddannelse har betydet for dig.

Send pr. brev (mrk.: ”Study Abroad Adviser”) til:

Palle Steen Jensen
EDU Danmark
Købmagergade 2, 5. sal
1150 København K.

eller pr. mail til: palle@edu-danmark.dk

Vil du vide mere om stillingen er du også velkommen til at ringe til Henriette Hansen på: 70 20 28 24.

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 7. juni 2011. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24.

 

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.