Australien og New Zealand genåbner for studerende!

16. februar, 2022

(Opdatering af oprindelig nyhed fra december 2021)

Der er fantastiske nyheder for alle dem, der har ventet på muligheden for at komme på studieophold i Australien eller New Zealand!

Australien og New Zealands grænser har været lukkede siden pandamien startede, men nu er der omsider godt nyt.
 

Studieophold i Australien 🇦🇺

Australiens grænser åbnede i december for internationale studerende, og EDU har nu hjulpet flere studerende til at starte her i foråret på universiteter rundt omkring i Australien. 

Dette betyder, at du som international studerende endelig kan få udlevet din drøm, om et studieophold blandt kænguruer, koalaer, hvide sandstrande og fantastiske oplevelser med studiekammerater fra hele verden! 

Vi anbefaler, at du starter din ansøgningsproces snarest muligt, hvis du gerne vil på studieophold Down Under i 2022! 🕺🎊💃

Du kan holde dig opdateret på de australske indrejseregler her.
 

Studieophold i New Zealand 🇳🇿

Hvis du går med drømmen om at tilbringe et studieophold i et af verdens smukkeste lande, så er New Zealand destinationen for dig! Du får rig mulighed for at slå din indre adrenalin-junkie løs i dét land, der opfandt bungy jumping, samt få chancen for at skydive, stå på snowboard og ski, eller bare hike i overnaturligt smukke omgivelser! 

New Zealands grænser er fortsat lukkede, men New Zealands regering meddelt, at de vil starte et program for internationale studerende i april af 2022. Den seneste udmelding fra den New Zealandske regering er, at New Zealand vil modtage 5.000 internationale studerende i slutningen af april. Disse studerende vil højst sandsynligt være studerende, der er i gang med en new zealandsk uddannelse online fra deres hjemlande, og nu endelig kan rejse til New Zealand og færdiggøre uddannelsen fysisk. Så semester-studerende vil højst sandsynligt ikke være blandt de studerende, der kan rejse ind i første omgang.

Den nuværende udmelding er, at grænserne først åbner for alle (vaccinerede) internationale studerende i oktober. Så hvis du vil på semester-ophold i New Zealand, er det realistisk set først muligt fra foråret 2023. Hvis du vil studere en hel uddannelse, kan du derimod overveje at starte online til juli, og så rejse ind i New Zealand når grænserne åbner i oktober.

Ønsker du at læse i New Zealand, anbefaler vi, at du så vidt muligt begynder din ansøgningsproces i god tid. Så er du klar til at ansøge om visum, så snart det bliver muligt.

Hold dig opdateret på de New Zealandske indrejseregler her.

OBS! For at kunne rejse til New Zealand og Australien skal du bl.a. have et gyldigt studievisum og være færdigvaccineret for Covid-19. Bemærk at universiteterne er underlagt de lokale myndigheders anvisninger, så der kan fortsat ske ændringer. EDU holder sig løbende opdateret i forhold til ændrede restriktioner på alle destinationer.


Husk at vores hjælp er gratis, og at du er altid velkommen til at kontakte os til en snak om dine studiemuligheder i udlandet.

Telefon: 70 20 28 24
E-mail: vejledning@edu-danmark.dk.

 

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.