EDU studerende udlandsophold

EDU oplever et rekordantal ansøgere

10. maj, 2012

Efterårssemesteret 2012 bliver det største semester for EDU til dato. Aldrig før har vi oplevet, at så mange studerende henvender sig for at få hjælp til at opfylde drømmen om at studere i udlandet. Antallet af ansøgere er steget til de fleste af vores destinationer, og vi er meget glade for, at så mange studerende er blevet opmærksomme på muligheden for at læse en del af deres uddannelse i udlandet. Stigningen i antallet af studerende, der ønsker at internationalisere deres uddannelse, som vi oplever hos EDU, er i fin tråd med uddannelsesminister Morten Østergaards vision for de danske studerende og tegner også godt i forhold til de nye undersøgelser om efterspørgslen fra det private erhvervsliv.

I den kommende tid afholder vi pre-departure møder i Aarhus og København for at hjælpe de mange ansøgere godt af sted. 

Hvis du også overvejer at læse i udlandet og gerne vil høre mere om dine muligheder, kan du stadig nå at melde dig til nogle af de sidste infomøder i dette semester i Aarhus, Aalborg eller København.