Hjælp studerende på udveksling - studiejob hos EDU
Studiejob hos EDU
Studiejob hos EDU

STUDIEJOB: Vil du inspirere andre til at tage på eventyr i udlandet? ✈️

28. oktober, 2026

Er du god til at snakke med mennesker? Elsker du at dele dine oplevelser og motivere andre? Så er du måske vores nye studentermedhjælper hos EDU!

Vi tilbyder et job med stor mening og et godt arbejdsmiljø og vi søger en engageret og udadvendt studerende, som har lyst til at være med til at sende endnu flere unge på studieophold i udlandet 🚀
 

Hvad går jobbet ud på?

Du bliver en del af vores team og kommer primært til at:

  • Motivere studerende til at studere i udlandet - primært telefonisk 📞 
  • Afholde online møder med unge, der drømmer om at tage af sted 💻 
  • Deltage i events og uddannelsesmesser rundt omkring i landet 🌍 
  • Dele ud af din egen viden og måske dine egne udlandsoplevelser 💬 

På sigt er der også mulighed for, at du kan holde oplæg om studieophold i udlandet – fysisk og online, hvis det har interesse. 

Du får masser af ansvar, men vi sørger selvfølgelig for, at du bliver klædt godt på!
 

Hvem er du?

  • Du er i gang med en videregående uddannelse eller holder evt. pause fra studierne
  • Du er nysgerrig, initiativrig og ikke bange for at tage kontakt til nye mennesker
  • Du kan lide at tale foran og med andre og formår at gøre det levende og troværdigt
  • Måske har du selv været på studieophold eller rejst meget – det er et plus!
     

Det praktiske

  • 10-15 timer om ugen (fleksibelt og tilpasses dit studie) ⏰ 
  • Arbejdsplads: EDU’s kontor i København 📍 
  • Start: hurtigst muligt, men vi kan vente for den rette person 🗓️ 
  • Løn efter aftale 💰 
     

Derfor skal du søge

  • Du får et job med mening – du hjælper andre med at tage ud i verden 🌎
  • Du udvikler dine kommunikations- og salgsevner
  • Du får erfaring med events, præsentationer og salg

🎯 Lyder det som noget for dig?

Så send en kort video hvor du præsenterer dig selv og fortæller os, hvorfor du er det rigtige match. Send videoen sammen med dit CV til job@edu-danmark.dk – vi læser ansøgninger løbende!

Ansøgningsfrist d. 16. november 2026 kl 8.00. Vi forventer at holde samtaler kort derefter. Samtaler kan afholdes online, hvis du lige nu er på studieophold i udlandet. 

Spørgsmål kan stilles på telefon 70 20 28 24 til Cecilie. 

Se vores almindelige åbningstider her

Selma, studentermedhjælp hos EDU

Du bliver en del af et mega fedt team, hvor vi altid står klar til at hjælpe hinanden. Arbejdsopgaverne varierer, så hverdagen bliver aldrig ensformig, hvilket jeg synes er rigtig dejligt. Samtidig føler man sig engageret i arbejdet og motiveret til at gøre sit bedste, fordi man kan mærke det man laver, gør en forskel. Kombinationen af spændende opgaver, gode kolleger og følelsen af at bidrage til noget meningsfuldt er helt klart noget af det, jeg synes gør jobbet så fedt!

Selma, studentermedhjælp hos EDU

Som studentermedhjælper hos EDU bliver du en del af et team som brænder for at hjælpe studerende med at komme til udlandet. De fleste af os har selv været i udlandet og læse, og det er bare mega fedt at få lov at hjælpe andre med at få samme oplevelse. Der er masser af frihed under ansvar, og der er rig mulighed for at udvikle sig arbejdsmæssigt. Der er mega god energi i teamet, og alle er søde, imødekommende og altid klar til at hjælpe hinanden.

Nadia, studentermedhjælp hos EDU
Adriana, studiejob hos EDU

Udover det professionelle, har EDU det bedste og sødeste team. Det er virkelig et fantastisk og skønt sted at være i studiejob.

Adriana, praktikant og studentermedhjælper fra januar 2024