Jobmulighed hos EDU!

9. juli, 2019

Brug dine erfaringer fra dit udlandsophold til at hjælpe andre! EDU søger studentermedhjælp i efteråret ?

EDU’s ambition er at være blandt Danmarks bedste til at hjælpe studerende ud i verden. Derfor søger vi dig, som kan inspirere andre studerende til at udleve deres udlandsdrømme. 

Du skal have opfølgende kontakt via telefon eller mail med en masse studerende, som allerede har været i kontakt med EDU til arrangementer. Dem du får kontakt med, har brug for mere viden og hjælp til at få et studieophold i udlandet til at blive virkelighed. Erfaringerne fra dit eget udlandsophold vil være den naturlige baggrund for, at du kan hjælpe dem videre. Når du har inspireret dem til at gå i gang med processen, vil en af de erfarne EDU vejledere tage over og hjælpe dem videre.

Hos os vil du få hands-on erfaring med, hvordan man bedst kommunikerer et budskab, samt inspirerer andre til at kaste sig ud i et udlandsophold. 

Vi søger 1-2 studentermedhjælpere til ca. 10 timer om ugen i september, oktober, november og december. Arbejdstiden fordeles efter nærmere aftale og er fleksibel, men vil ligge om eftermiddagen, aftenen eller i weekenden. Skriv gerne i din ansøgning, hvis der er begrænsninger i den periode eller i de tidspunkter, du kan arbejde.

I alt er vi 15 medarbejdere, og du bliver en del af vores vejlederteam på 9 medarbejdere. Vi har alle været på udlandsophold og søger en, der ligesom os, gerne vil hjælpe flere studerende til udlandet på en kompetent og professionel måde. 

Din fysiske arbejdsplads er på vores kontor i en gammel herskabslejlighed i centrum af København – kun få meter fra Magasin og Strøget, og farligt tæt på alting. 

 

Du skal… 

  • lave telefonisk opfølgning til studerende, der tidligere har været i kontakt med os ?
  • helst have erfaring med telefonbetjening/service ☎️

Du er…

  • igang med en videregående uddannelse ?
  • alumne fra et af vores universiteter ude i verden og så glad for dit udlandsophold, at det skinner igennem, når du vejleder studerende, der gerne vil følge i dine fodspor ?
  • glad for at have et opsøgende job og god til at tale med mennesker – særligt på telefon ?

 

Nysgerrig?

Send din ansøgning og CV på dansk på e-mail, med brevdue eller hvordan du nu kan få det frem. 

Vedlæg også en kort beskrivelse (ca. 1/2 side) på engelsk om, hvad international uddannelse har betydet for dig. 

Send din ansøgning til os på: studenterjob@edu-danmark.dk

Har du spørgsmål, kan du kontakte Cecilie Bech Lindgren, der bliver din kommende leder, på telefon 70 20 28 24 eller på cbl@edu-danmark.dk

 

Ansøgning, samtale og jobstart 

Ansøgningsfristen er d. 12. august 2019 kl. 8.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34. Hvis du på det tidspunkt stadig er i udlandet, afholder vi naturligvis samtalen over Skype - hvis signalet rækker helt til stranden, junglen eller læsesalen.  

Vi ser gerne, at du starter d. 1. september 2019.

 

Vi er…

EDU. Vi er Danmarks største og mest erfarne repræsentant for udenlandske universiteter. Vi samarbejder med over 50 internationalt anerkendte universiteter. Vi har hvert år kontakt med flere tusinde studerende, som vi giver gratis vejledning og hjælper på vej med deres studieplaner i udlandet. 

Det er enormt givende og lærerigt for mig at hjælpe studerende med at blive klar til et udlandsophold. Jeg har selv været på et semesterophold i udlandet og ved, at det kan virke som en uoverskuelig proces i begyndelsen. Derfor giver det en virkelig fed følelse, når jeg har givet en studerende mod på at gå i gang med processen.
Jessica, studentermedhjælper hos EDU

Du kan stalke løs her:

www.edu-danmark.dk/om-edu

www.facebook.com/edudk.dk

Kontakt os

EDU’s vejledning er gratis og uforpligtende.
Så kontakt os endelig!
Indsend formularen eller ring til os på 70 20 28 24.
Tjek åbningstider her.

Hvilken type ophold?
Ønsket studiestart
Jeg er ikke en robot Read more
To prevent bots, crawlers and similar malicious digital agents to spam and misuse webforms, a special checkbox like this can help to block such agents.