Læs på State University of New York til efteråret 2012
Er du interesseret i at læse et semester eller mere i staten New York fra efteråret 2012 eller senere?
Så kan vi hjælpe dig videre med dine studieplaner...
Som mange allerede ved, har vi gennem noget tid ventet på en afklaring i forhold til SUNY-samarbejdet, og det er vi nu ved at få.
Vi forventer derfor at kunne hjælpe studerende af sted til nogle af SUNY-universiteterne fra efteråret 2012.
Hvad kan du læse?
De 8 universiteter, vi i øjeblikket kigger på at samarbejde med, tilbyder en række forskellige programmer, inklusive Study Abroad (studieophold) samt hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau. Ikke alle universiteter tilbyder alle programmer, men samlet set er der mange gode og spændende faglige muligheder.
I løbet af december måned regner vi med at kunne give nærmere oplysninger om, hvad mulighederne er på de forskellige universiteter.
SUNY til foråret 2012 på egen hånd...
Hvis du meget gerne vil læse på et af SUNYs universiteter allerede i foråret 2012, kan vi desværre ikke hjælpe dig med ansøgningen. Vi kan dog sagtens sætte dig i direkte kontakt med det relevante universitet, så du selv kan søge ind uden om EDU. Du skal bare kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk og så får du kontaktoplysningerne af os.
Vi glæder os til at hjælpe dig til New York!
