Studerende med international erfaring klarer sig bedre på jobmarkedet
Internationale kompetencer udvikler din empati
På sidste års konference om internationalisering og kvalitet i uddannelser kom der fokus på vigtigheden af globale kompetencer, når man skal ud på arbejdsmarkedet. Uddannelse i sig selv er ikke længere tilstrækkeligt, og administrerende direktør for tænketanken DEA, Stina Vrang Elias, siger i den forbindelse:
"Dét, at have en videregående uddannelse vil fremover være en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig betingelse (…) Et ophold i udlandet giver added value i form af globale kompetencer, som er en forudsætning for at klare sig på arbejdsmarkedet i dag".
Med et studie- eller praktikophold i udlandet får du altså noget ekstra, som du ikke kan erfare herhjemme – i udlandet opnår du en empati og forståelse for andre kulturer, hvilket er vigtigt på det globale arbejdsmarked.
Skab en karriere med dit udlandsophold
Et studie fra EU-kommissionen viser, at studerende med international erfaring klarer sig bedre på jobmarkedet. Ifølge undersøgelsen vurderer 64% af arbejdsgiverne, at et internationalt studieophold vægtes højt i en jobansættelse og ligeledes vurderer 64%, at ansøgere med international erfaring får et større professionelt ansvar i jobbet.
Overvejer du, om et studieophold er noget for dig? Så tænk på, hvilke muligheder et studieophold i udlandet giver dig efter endt studie. For de er ret gode.
Vi hjælper dig, uanset om du vil i praktik, læse en hel kandidat eller måske bare vil af sted et enkelt semester. Kontakt os, så hjælper vi dig af sted. Vores hjælp er gratis: vejledning@edu-danmark.dk
Hvis du er mere interesseret i undersøgelsen, kan du læse rapporten her.
