Kulturmødet - State Universisty of New York, Plattsburgh

Kulturmødet
Kulturchok
Det interkulturelle læringsmiljø
Udfordringer
Hvad kan du selv gøre?

Kulturmødet

Du valgte sikkert at planlægge et studieophold i udlandet for at få en oplevelse for livet, komme langt væk fra hverdagen i Danmark og udvikle dig både på det faglige og personlige plan. Din tid i udlandet vil helt klart blive en spændende oplevelse, men du vil nok også komme til at opleve, hvor udfordrende mødet med en anden kultur kan være til tider.

Men hvis du forbereder dig hjemmefra, vil du være bedre rustet til at håndtere de mange forskellige indtryk, som vil bombardere dig, når du skal skabe dig en hverdag i et andet land.


Hvad er kultur for en størrelse?

Først og fremmest er det vigtigt at have gjort sig klart, hvad kultur er for en størrelse. De fleste af os har en vag idé om, hvad betegnelsen "kultur" dækker over. Og vi vil for eksempel slet ikke have svært ved at nævne de kulturelle træk, vi mener kendetegner vores nabolande Sverige og Tyskland.

Svenskere er for eksempel set med danske øjne Skandinaviens dydsmønstre, reserverede og lidt for glade for dansk alkohol. Og vores naboer syd for grænsen anser vi for at være hårdtarbejdende og lidt for glade for würtz og schlägermusik. Vi danskere bliver til gengæld ofte beskrevet som at være ekstra glade for hygge og teenagedruk, og vi bliver desuden kaldt for Nordens sydeuropæere. 

Men det siger sig selv, at der er meget mere til det at være svensk, tysk eller for den sags skyld dansk end hvad sådanne stereotype eksempler antyder. Kultur er alt fra værdier, normsæt og vaner til kommunikationstil, undervisningstil, kunst og så videre. Hvis du vil forstå en anden kultur, er du nødt til at kende til din egen kulturelle bagage.


Kulturelle dimensioner

Kulturmøder er en kompleks størrelse at beskrive, men der er naturligvis hjælp at hente i forskningens verden. En af pionererne på området er Gert Hofsteede. I sin forskning har han fundet frem til følgende dimensioner, som kan gøre det lidt nemmere at navigere i andre kulturer:

  • Lav/høj magdistance
  • Individualisme/kollektivisme
  • Maskulinitet/feminitet
  • Usikkerhedsundvigelse
  • Tilfredstillelse/selvbeherskelse

Hvis vi bruger Danmark som eksempel, så scorer vi lavt på magtdistance, maskulinitet og usikkerhedsundvigelse. Til gengæld scorer vi højt på individualisme og tilfredstillelse. Det gør os isoleret set måske ikke så meget klogere, men når vi sammenligner med et land som Kina, vil de kulturelle forskelle være nemme at få øje på. Kina scorer nemlig højt på magtdistance og maskulinitet og lavt på individualisme og tilfredsstillelse. 

Her kan du læse mere om sammenligningen af de to landeprofiler.

Men der er naturligvis også megen andet forskning på området, som er mindst lige så relevant. Her er et par eksempler:

Trompenaars & Hampen Turner

Hidden Competences (af CIMO)

Intercultural Development Inventory (IDI)

GLOBE (Global Leadership and Organizational Behaviour Effectiveness)

Kulturchok

De fleste har hørt om udtrykket "kulturchok" før. Og du tænker sikkert som de fleste, at det selvfølgelig ikke kommer til at ramme dig. De fleste af os har nemlig tendens til at undervurdere, hvor stor en effekt mødet med en anden kultur faktisk vil have på én selv - mest af alt fordi det kan være svært at forberede sig på noget, som man ikke rigtig ved, hvad er.


Kulturchokkets faser

Kulturchokket er ikke en statisk tilstand - som man ellers nemt kunne tro - men derimod et forløb med forskellige faser: honeymoonfasen, krise/chokfasen og tilpasningsfasen.
 

  • Honeymoon
    Du vil typisk opleve en følelse af eufori og fornemmelsen af nærmest at "flyve rundt på en lyserød sky" i tiden lige op til du skal af sted samt den aller første tid efter, at du er ankommet til den nye land. Det er en tid præget af mange følelser, da du samtidig for en periode siger farvel til din hverdag og dit netværk herhjemme og dermed alt der er trygt og bekendt. Men det er nu, at alle dine drømme skal til at realiseres og forventningens glæde overskygger alt.
  • Krise/chok
    Efter lidt tid i det nye land vil følelsen af eufori aftage og for en del vil den erstattes af følelser som for eksempel ensomhed, frustration og lignende. Det skyldes, at du i det nye land bruger meget mere tid og energi på alting. Du er i gang med at lære at afkode en ny kultur og navigere i nye systemer, så selv små hverdagsgøremål lige pludselig kan virke helt uoverskuelige.

    Nogle vil på dette tidspunkt begynde at lide af stærk hjemve, hvor andre vil være knap så hårdt ramt og bare føle let irritation/frustration eller opleve lidt humørsvingninger. Der er mange forskellige slags symptomer på kulturchok, og de kan være psykiske såvel som fysiske, og det vil være forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer.
  • Tilpasning
    Men efter lidt mere tid i landet vil du begynde at få en forståelse af, hvordan du begår dig i den nye kultur. Du vil få skabt dig nogle nye rutiner, få nye venner og få skabt dig en hverdag. Hjemvéen og/eller frustrationen vil fortage, og du vil begynde at få overskud til for alvor at kunne nyde de mange nye oplevelser.
     

Det er vigtigt at få understreget, at det er helt normalt at blive ramt af kulturchok. Det sker for langt de fleste. Og det varierer meget fra person til person, hvor ramt man bliver, og hvor hurtigt man får arbejdet sig igennem det. Men søg endelig hjælp hos universitetet, hvis du føler, at du er særligt hårdt ramt. Universitetet er vant til at håndtere sådanne situationer.


Hvad kan du gøre ved kulturchok

  • Husk på, hvorfor du gerne ville afsted
  • Vær åben overfor nye ting
  • Snak med det internationale kontor
  • Snak med andre studerende om det det
  • Vær med til sociale aktiviteter
  • Lav de samme ting, som du gør herhjemme
  • Send en e-mail til os
  • Giv det mindst tre uger – uanset hvad
  • Husk at det er helt normalt at opleve kulturchok

Det interkulturelle læringsmiljø

For at få mest muligt ud af dit studieophold i udlandet, er det vigtigt, at du på forhånd har gjort dig nogle tanker om, hvad det vil sige at være en del af et interkulturelt og internationalt læringsmiljø. Du kender det nok allerede lidt fra dit studie herhjemme, hvor du måske har haft undervisning sammen med internationale studerende eller din undervisning har været på engelsk.

Der er en masse elementer, der kan have indflydelse på din oplevelse af undervisningen i udlandet. Men én ting, som er vigtigt at huske på er, at undervisningskulturen vil adskille sig relativt meget fra land til land. Arbejds- og eksamensformen vil typisk adskille sig noget fra, hvad du er vant til hjemmefra.

I Danmark bruger vi meget problembaseret læring og kooperativ læring, hvilket vil sige, at vi er forholdsvis vant til gruppe- og projektarbejde. Vi lærer også fra en tidlig alder at skulle stille os kritiske overfor de kilder, vi bliver præsenteret for og danne vores egen mening. Det er typisk det, vi bliver bedømt på til eksamen.
I andre lande som for eksempel Kina er der mere fokus på udenadslære. Det vil sige, at det man typisk bliver bedømt på er, hvor godt man kan huske stoffet, og ikke hvorvidt man forholder sig kritisk til emnet. Det er selvfølgelig meget sat på spidsen. Men pointen er, at der ikke nogle undervisningskulturer, der er bedre end andre - man får bare nogle forskellige færdigheder ud af det.

Husk på, at det er en vigtig del af oplevelsen. Det er mødet med det, der er anderledes, som i sidste ende gør, at du udvikler dig.

Udfordringer

Her giver vi dig nogle eksempler på, hvad du måske vil opleve som udfordringer på det nye universitet i udlandet:

  • Undervisningsformen

    Undervisningen vil højst sandsynligt være struktureret anderledes end på din danske uddannelse. Du vil måske opleve, at der er flere forelæsninger, flere tutorials, mere klasseundervisning eller mere selvstudie end du er vant til. Fremmøde til forelæsninger/undervisningstimer kan også være obligatorisk, hvor du hjemmefra nok er vant til lidt friere tøjler.

    Det der normalt kendetegner undervisningen i Danmark er, at den bygger på problembaseret/orienteret læring, hvor der lægges vægt på en høj grad af selvstændighed hos de studerende. Dette er måden, vi er vant til at gribe læring an på i Danmark. Men det er ikke ensbetydende med, at det er den eneste rigtige måde at gøre det på. I andre lande vil du ofte opleve, at der bliver lagt mere vægt på andre aspekter i undervisningen, som måske vil undre dig til at starte med. Men en del af hele oplevelsen er at lære at tilpasse sig/begå sig i en ny undervisningskultur, da det gerne skulle bidrage til at nuancere din forståelse af dit fagområde.
  • Undervisningssproget

    Undervisningssproget vil normalt også være anderledes end herhjemme, medmindre du går på en engelsksproget uddannelse. Selvom du til dagligt føler dig godt tilpas med at tale engelsk, kan det for nogen opleves som en udfordring at skulle bruge sproget hele tiden i en mere formel akademisk sammenhæng.

    Det kan også være, at du synes, at engelskniveauet i klassen/på holdet varierer meget eller, at der er nogle som taler med en accent, der kan være svær at forstå. Det er igen ikke ensbetydende med, at de ikke kan sproget. Husk på at langt de fleste universiteter har et engelskkrav, som alle skal opfylde.

    Omgangstonen kan også være anderledes, end vi er vant til fra Danmark underviser og elever imellem. I Danmark er vi normalt ret uformelle og kan uden problemer kalde en underviser ved fornavn. Men i andre lande vil det i nogle tilfælde opfattes som uhøfligt. Så du vil måske opleve at skulle tilpasse dig en mere formel tone.
  • Studerendes akademiske niveau

    I et interkulturelt læringsmiljø vil der være studerende fra mange forskellige lande, som har forskellig akademisk baggrund. Så du vil måske opleve følelsen af, at det akademiske niveau blandt dine medstuderende kan variere meget. Husk i disse situationer på, at uddannelsessystemer verden over varierer meget alt efter, hvad der bliver lagt mest vægt på. I nogle dele af verden bliver der lagt vægt på problembaseret læring (f.eks. i Danmark) og i andre dele af verden er det meget fokus på udenadslære. Det er vigtigt at understrege, at det ene ikke er mere rigtigt end det andet, og at der her er tale om forskelligheder.
  • Gruppearbejde

    Gruppearbejde kan også være anderledes, end hvad du er vant til. Du vil nok komme til at opleve at blive sat i grupper med mange forskellige nationaliteter, som skal samarbejde om at udarbejde et fælles projekt/opgave. Måden man griber gruppearbejde og opgaver an på kan være meget kulturelt betinget, derfor vil dynamikken i en gruppe måske være noget anderledes, end hvad du kender hjemmefra. Det kræver ofte lidt tilvænning at kommunikere på tværs af de kulturelle forskelle, der måtte være. Men det er umagen værd, da det netop er i sådanne situationer, du tilegner dig interkulturelle kompetencer.
  • Eksamensform

    Eksamensformen kan også vise sig at være anderledes, end hvad du er vant til fra dit studie. I Danmark er der ofte mange eksamener i slutningen af et semester. Men på mange af vores partneruniversiteter tæller sådan noget som fremmøde, løbende opgaver og tests også med i den samlede karakter for faget. For nogle betyder det måske, at de skal arbejde lidt mere i løbet af et semester end herhjemme, men til gengæld vil selve eksamensperioden måske føles knap så intens.

Hvad kan du selv gøre?

Her har vi prøvet at samle nogle gode råd til dig i forhold til, hvad du selv kan gøre for at trives i et interkulturelt læringsmiljø.

  • Husk at forklare dig tydeligt og præcist

    Når du befinder dig sammen med en masse forskellige nationaliteter - hvoraf ikke alle har engelsk som modersmål - er det altid en god idé at huske på at tale klart, tydeligt og langsomt. Sørg for at forklare dig præcist og brug udtryk, som alle vil kunne forstå. 
    Selvom de fleste taler engelsk, så varierer brugen af engelsk meget afhængigt af, hvor du befinder dig i verden. Derfor er det vigtigt, at du er præcis, når du formulerer dig og taler langsomt. Ofte taler vi ud fra en indforståethed, men i en interkulturel sammenhæng er det ofte nødvendigt at forklare ting, som måske for dig virker helt indlysende.
  • Husk at lytte og vær nysgerrig

    Det er også vigtigt at huske på at få lyttet til andres input og tænpe på, hvilken sammenhæng, det bliver sagt i. Vores opfattelse af, hvad der bliver sagt, og hvad der rent faktisk blev sagt adskiller sig ofte fra hinanden, da vores egen kulturelle baggrund præger vores forståelse. Så hvis noget på dig virker uklart eller indforstået, så vær nysgerrig og stil opklarende spørgsmål. Det hjælper al kommunikation på vej.
  • Husk at give plads

    I Danmark har vi tendens til at være relativt resultatorienterede i vores tilgang til gruppearbejde, projekter og lignende. Det betyder, at vi meget gerne vil træffe beslutninger hurtigt og komme videre i processen. I andre kulturer vil denne adfærd nogle gange blive opfattet som en anelse frembrusende og måske endda dominerende. De vil måske i højere grad lægge vægt på, at emnet bliver debateret til bunds og alle løsningsforslag bliver vendt og drejet, ind til man er helt sikker på, at man har fundet frem til den rigtige fremgangsmåde, og alle er blevet hørt. Derfor kan det være vigtigt for danskere at huske på at give plads, lade andre komme til orde og blande sig i beslutningsprocessen, så man ikke bare for trumfet sin egen vilje igennem.
  • Husk, at der kan være mange løsninger

    Det er vigtigt at huske på, at der sjældent kun er én løsning på et problem. I langt de fleste tilfælde vil der være flere måder at løse problemet på. Det er godt at huske på, da vores kulturelle bagage naturligvis til en vis grad farver de løsningsforslag, vi kommer frem til og som vi måske opfatter som den eneste måde at gå til et problem på. Men hvad der kan virke som en indlysende løsning i en ren dansk kontekst, vil måske ikke have helt samme i effekt i andre kulturelle sammenhænge.