Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Menu

Læs på Hawai'i Pacific University, Hawaii (HPU)

 

Hawai’i Pacific University (HPU) er et privat non-profit universitet (det største af slagsen i USA) og er grundlagt i 1965. Universitetet ligger på øen O’ahu i byen Honolulu, som med sine 900.000 indbyggere er hovedstaden i Hawai’i. Klimaet er varmt året rundt med en gennemsnitstemperatur på 26°C.

Hawai’i Pacific University har 8.500 studerende, hvoraf cirka en tredjedel er internationale. Hovedcampus – Downtown Campus – ligger i Honolulu og det mindre Windward Hawai’i Loa Campus ligger ca. 20 minutter derfra ved Ko’olau bjergene.

Top 3 grunde til at læse på Hawai'i Pacific University (HPU)
Top 5 fagområder på Hawai'i Pacific University (HPU)
Top 3 fordele ved området uden for Hawai'i Pacific University (HPU)
 


Top 3 grunde til at læse på Hawai'i Pacific University (HPU)

  1. Beliggenheden er helt i top, og man kan næsten umuligt finde en skønnere studiedestination!

    Kombinationen af et dejligt klima, bylivet i Honolulu og den smukke hawaiianske natur garanterer en studieoplevelse ud over det sædvanlige!
     
  2. HPUs campus er multikulturelt med mange forskellige nationaliteter.

    De studerende på universitetet kommer fra mere end 100 forskellige lande.
     
  3. Universitetets størrelse gør, at de studerende er i fokus!

    Hawai'i Pacific University prioriterer små klassestørrelser, personlig opmærksomhed til den enkelte studerende og undervisning af færdiguddannede fuldtidsansatte (i modsætning til studenterundervisere)!
     

Top 5 fagområder på Hawai'i Pacific University (HPU)

  1. Business
  2. Marine Science
  3. Humanities and Social Science
  4. Environmental Science
  5. Computational Sciences

OBS! Top 5 fagområder er de fem fagområder, universitetet generelt set selv synes, de er gode til. Det er ikke ensbetydende med, at disse fagområder er åbne for internationale studerende. Tjek hvad du kan læse på universitetet under "Hvad kan jeg læse?" eller i vores søgemaskine.


Top 3 fordele ved området uden for Hawai'i Pacific University (HPU)

  1. Klimaet er helt perfekt! På Hawai'i findes der kun godt vejr og endnu bedre vejr!
     
  2. Storbyen Honolulu har varieret udvalg af kulturelle tilbud samtidig med, at den ligger midt i den skønne hawaiianske natur.
     
  3. Fra Hawai'i er der kort vej til Asien, som økonomisk set er et af verdens hurtigst voksende regioner.

Læs mere om Honolulu og øen O'ahu