Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Menu
University of California, San Diego, USA. Study Abroad på UCSD

Læs på University of California, San Diego (UCSD)

 

Vil du studere i skønne omgivelser på et anerkendt forskningsuniversitet, hvor du kan surfe i fritiden og udforske den amerikanske vestkyst i din spring break? Så er UCSD helt sikkert noget for dig.

University of California, San Diego (UCSD) blev grundlagt i 1960 i La Jolla, Californien og er et anerkendt forskningsuniversitet, der rangerer højt på de største internationale rankings.

UCSD er en del af University of California, som består af 10 forskellige universiteter spredt over hele Californien, hvoraf det mest kendte er UCLA. UCSD har 28.500 studerende.

UCSD har et stort campus meget tæt på Stillehavet i La Jolla. På campus findes swimming pools, tennisbaner, fitnesscentre, restauranter, biograf og forretninger.

San Diego er den andenstørste by i Californien med 1,3 millioner indbyggere. Klimaet i San Diego er varmt og solrigt med temperaturer på 18-25 grader hele året rundt. San Diego er bl.a. kendt for sine kilometerlange strande, Sea World og San Diego Zoo.

Læs mere om San Diego og La Jolla.

Top 3 grunde til at læse på University of California, San Diego (UCSD)
Top 5 fagområder på University of California, San Diego (UCSD)
Top 3 fordele ved området uden for University of California, San Diego (UCSD)
 


    Top 3 grunde til at læse på University of California San Diego (UCSD)

  1. Universitetet rangerer højt på de største internationale rankings.

    På UCSD bliver du undervist på et akademisk højt niveau.   
     
  2. San Diegos sydcaliforniske klima betyder, at der er en gennemsnitstemperatur på 22 grader. 

    Universitet ligger tæt på stranden, men på universitetet findes også swimming pools, tennisbaner og fitnesscentre. 
     
  3. Universitet har en perfekt geografisk placering i Sydcalifornien til at se og opleve mange verdenskendte attraktioner.

    I nærheden af San Diego findes Grand Canyon, Joshua Tree National Park, Las Vegas, Hollywood, Universal Studios, Disneyland og meget mere.  

    Top 5 fagområder på University of California (UCSD)

  1. Social Sciences
  2. Engineering
  3. Biology
  4. Science/Math
  5. Special Undeclared 

OBS! Top 5 fagområder er de fem fagområder, universitetet generelt set selv synes, de er gode til. Det er ikke ensbetydende med, at disse fagområder er åbne for internationale studerende. Tjek hvad du kan læse på universitetet under "Hvad kan jeg læse?" eller i vores søgemaskine.


    Top 3 fordele ved området uden for University of California (UCSD)

  1. San Diego er en flot, ren og tryg by med en perfekt beliggenhed ved Stillehavet og med storbyen Los Angeles et par timers kørsel væk.
     
  2. Byen summer af liv og har en venlig og afslappet atmosfære, der gør byen til en meget attraktiv studiedestination. 
     
  3. Studerende på USCD har adgang til gratis shuttle service på universitetet. 

Læs mere om San Diego og bliv inspireret af 27 grunde til at studere i San Diego.