Universiteter
Få overblik over hvor og hvad du kan læse
Menu

Læs på San José State University (SJSU) i Silicon Valley

 

Omkring en times kørsel fra San Francisco og i hjertet af den berømte Silicon Valley, finder du San José State University (SJSU). Universitetet der er grundlagt i 1857, er den ældste offentlige uddannelsesinstitution i Californien og bryster sig bl.a. af at have en stærk tradition for at engagere sig i områdets pionerånd inden for IT, elektronik og banebrydende nye teknologier. 

San José er den 10. største by i USA og har omkring 1 million indbyggere. Selve universitetet har 33.000 studerende, hvoraf ca. 2000 er internationale. Alle har de deres daglige gang på universitetets over 620.000 m2 store campus i 'downtown' San José, hvorfra der vil være nem adgang til byens mange seværdigheder til fods eller via bus og moderne sporvogne. 

Top 3 grunde til at læse på San José State University (SJSU)
Top 5 fagområder på San José State University (SJSU)
Top 3 fordele ved området uden for San José State University (SJSU)
 


Top 3 grunde til at læse på universitetet

  1. Beliggende midt i hjertet af den berømte Silicon Valley.

    Universitetet har en stærk tilknytning til den lokale high tech-pionerånd og inviterer for eksempel ofte gæsteforelæsere fra det private erhvervsliv. 
     
  2. Mangfoldigt studiemiljø.

    San José State tilbyder et mangfoldigt og multikulturelt studiemiljø med mere end 30.000 studerende, der tilsammen taler 56 forskellige sprog. 
     
  3. Valuta for pengene. 

    SJSU optræder ofte på lister over de universiteter i USA, hvis dimittender bliver velhavende - trods sin lave undervisningsafgift.

Top 5 fagområder på universitetet

  1. Business Management
  2. Marketing
  3. Finance
  4. Engineering
  5. Visual and Performing Arts

OBS! Top 5 fagområder er de fem fagområder, universitetet generelt set selv synes, de er gode til. Det er ikke ensbetydende med, at disse fagområder er åbne for internationale studerende. Tjek hvad du kan læse på universitetet under "Hvad kan jeg læse?" eller i vores søgemaskine.


Top 3 fordele ved området uden for universitetet

  1. Med kun 77 km fra campus til San Fancisco og 51 km til Stillehavet har man altid byliv og strandliv tæt på.
     
  2. Med giganter som Google, eBay, Apple og Yahoo! lige om hjørnet, er det en ideel destination for teknologi-ildsjæle.
     
  3. Med over 300 solskinsdage om året og en årlig gennemsnitstemperatur på over 15 grader, er man sikret et behageligt klima i San José.