Bolig på Schiller International University
Ny by. Nyt studieliv. Ny bolig. Hjertet slår måske en smule hurtigere ved tanken, men bare rolig: Tusindvis af internationale studerende finder hvert år et sted at bo, hvad enten de skal studere i Madrid, Paris, Heidelberg eller i Florida - og det gør du selvfølgelig også til dit studieophold på Schiller International University. EDU hjælper dig sikkert afsted.
Generelt om bolig
Boligmulighederne på universitetet
Generelt om bolig
Det er dit eget ansvar at finde bolig, når du rejser ud og studerer i udlandet. Til gengæld tilbyder vi dig adgang til gode råd og ideér ved at:
- invitere dig til at blive medlem af vores lukkede facebookgruppe for alle EDU-studerende.
- give dig adgang til en pre-departure guide, hvor du kan læse om generelle råd til bolig i udlandet, specifik information om boligmulighederne på destinationen, samt gode råd fra tidligere studerende der har været af sted på samme universitet, som du skal til.
- invitere dig til et pre-departure event inden afrejse.
Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os for en snak og sparring.
Det kan være en smule angstprovokerende at tage af sted til et helt nyt land, og ikke helt vide hvor du skal bo. Det kan vi sagtens forstå, men vi er sikre på, at det hele nok skal gå. Vi har i hvert fald aldrig hørt om studerende, som ikke har fundet et sted at bo, mens de var afsted.
Boligmulighederne på universitetet
Det er ikke muligt at bo på Schillers campusser, men de har masser af gode råd til boligsøgningen. Når du er blevet tilbudt studieplads, vil Schiller sende dig mere detaljeret information med deres Campus Guide for den destination, du skal til.
Indtil da kan du læse lidt nærmere om Schillers bud på bolig i Madrid, Heidelberg og Paris.
Brug for sparring? EDU er her for dig
Har du spørgsmål om boligsøgning eller praktiske detaljer, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.
📅 Book et personligt møde
📞 Ring på 70 20 28 24
📩 Skriv på vejledning@edu-danmark.dk
