EDU samarbejder med over 55 universiteter over hele verden, så det kan virke uoverskueligt at finde ud af, hvor det er relevant for dig at læse.
Derfor har vi lavet en søgemaskine, så du med ganske få klik kan få overblik over dét universitet, der bedst matcher dine studieønsker. Du kan gør universiteter til favoritter, så de bliver gemt på din mitEDU-profil.
Hvis du har spørgsmål til processen, er du altid velkommen til at ringe på 70 20 28 24 eller skrive til os på vejledning@edu-danmark.dk
Søgemaskinen er bygget op af nogle meget generelle hoved- og studieområder. Derudover kan du indsnævre efter budget, karakterkrav og øvrige kriterier til destinationen.
Resultaterne er derfor generelle og skal ses som inspiration til mulige studiemuligheder fremfor en facitliste.
Når du indtaster dine søgekriterier skal du starte med at vælge "Studietype". Derefter kan du vælge et helt "hovedområde", f.eks. "Business and Management" eller indsnævre ved folde hovedområdet ud med klik på den lille pil, og så kun af vælge udvalgte "studieområder" under hovedområdet - f.eks. "Business Communication" og "Marketing and Sales".
I resultatlisten kan du filtrere resultaterne ved at sortere på kategorierne "universitet", "land", "hovedområde" eller "studieområde".
Hvis et universitet kommer frem på resultatlisten indenfor et bestemt studieområde, betyder det, at universitetet udbyder fag indenfor det studieområde – men det kan være alt fra ét til mange fag.
Du bør derfor altid tjekke hvilke fag, universiteterne konkret udbyder. Denne information finder du på universiteternes profiler på vores hjemmeside under fanen ”Hvad kan jeg læse?”.
Under "Øvrige kriterier" kan du indsnævre yderligere, hvis det f.eks. er vigtigt for dig, at universitetet er højt ranket, ligger i en storby eller i et varmt klima.
Du kan også indsnævre valget af universiteter i forhold til pris. Kategorierne tager udgangspunkt i bachelorniveau, og hvad der normalt svarer til et semester herhjemme. Universiteternes placering i priskategorierne er vejledende, og prisen kan være forskellig fra bachelor- og kandidatniveau. Du kan på nogle universiteter have en grad af valgfrihed i forhold til antallet af fag pr. semester, hvilket også kan påvirke prisen. Derudover kan valutakursen også have indflydelse på prisen. Du bør derfor altid orientere dig omkring den faktiske pris på det enkelte universitets profil på EDU’s hjemmeside.
Du klikker dig ind på universitetsprofilen ved at klikke på universitetsnavnet i resultatlisten nedenfor.