Hvordan søger jeg ind på Rennes School of Business?
Optagelseskrav
Engelskkrav
Studiestart
Sådan søger du
Ansøgningsgebyr
Ansøgningsfrister
Optagelseskrav
Study Abroad (Semesterophold)
Universitetet forventer at du har gennemførst 120 ECTS, hvoraf minimum 60 ECTS er relateret til business eller ledelse, ved studiestart og vurderer den samlede ansøgning, inklusiv karakterudskrifter og/eller eksamensbeviser.
Hele uddannelser på bachelorniveau
Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på bachelorniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en gymnasiel uddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse.
Optagelseskravene er på vej.
Hele uddannelser på kandidatniveau
Når du søger om optagelse på en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, skal du som minimum have fuldført en bacheloruddannelse. Derudover kan optagelseskravene variere fra uddannelse til uddannelse.
Optagelseskravene er på vej.
Når man søger om optagelse på en hel kandidatgrad i udlandet, er det typisk et udvalg, der behandler ansøgningerne og beslutter, hvem der skal optages. Det kan derfor være svært for universiteterne at sætte et bestemt optagelseskrav, da det kommer an på, hvem der søger det pågældende semester, og hvem der er i udvalget. Typisk vil der blot være beskrevet nogle minimumskrav.
Sommerkurser
Universitetet forventer at du har gennemførst 60 ECTS ved studiestart og vurderer den samlede ansøgning, inklusiv karakterudskrifter og/eller eksamensbeviser.
Engelskkrav
Study Abroad (Semesterophold) og hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
Uden sprogtest
Når du søger optagelse på universitetet gennem EDU, behøver du ikke tage en engelsk sprogtest, hvis du opfylder ét af følgende krav:
1. Du har bestået en gymnasieuddannelse og fået et gennemsnit på mindst 6 i engelsk på A-niveau eller et gennemsnit på mindst 9 i engelsk på B-niveau på 7-trins skalaen.
eller
2. Du kan dokumentere, at du er blevet undervist på engelsk i mindst 2 år på fuld tid på akademisk niveau (120 ECTS).
Med sprogtest
Opfylder du ikke nogle af ovenstående engelskkrav, skal du tage en engelsk sprogtest. Du kan også få tilsendt et link til en sprogtest (Global Exam), som er gratis igennem Rennes School of Business.
Her kan du se, hvor mange point du skal have i din sprogtest.
Engelskkrav for Study Abroad er det samme som for hele uddannelser, så brug nedenstående links.
Engelskkrav - Hele uddannelser på bachelorniveau
- Klik dig ind på hver enkelt uddannelse og kig under 'Admission' og 'Year 1'.
Engelskkrav - Hele uddannelser på kandidatniveau
- Klik dig ind på hver enkelt uddannelse og kig under 'Admission' og 'English Requirement'.
Studiestart
Der er studiestart to gange om året i januar og september for de fleste programmer på universitetet.
Datoer – Study Abroad-ophold (semesterophold) og hele uddannelser
- Klik dig ind på det enkelte sommerkursus for at se datoerne.
Sådan søger du
Har du besluttet dig for at søge om optagelse på dette universitet?
Hvis ja, skal du gøre følgende:
- Udfyld vores ansøgningserklæring online. Du udfylder ansøgningserklæringen på din mitEDU-profil.
- Når du har udfyldt ansøgningserklæringen online, vil du først modtage en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgningserklæring.
- Derefter vil du, snarest muligt, blive kontaktet af din personlige vejleder hos EDU, der hjælper dig igennem ansøgningsprocessen til dette universitet.
Vi anbefaler, at du kun udfylder én ansøgningserklæring, da optagelseschancerne er gode, hvis du opfylder optagelses- og engelskkravene. 98 % af vores studerende bliver optaget på deres ønskede universitet.
EDU’s hjælp er 100 % gratis – og uforpligtende.
OBS! Husk at tjekke fagmuligheder, optagelses- og engelskkrav inden du starter ansøgningsprocessen. Er du i tvivl, om du opfylder kravene, eller om universitetet har de faglige muligheder, du efterspørger, er du velkommen til at kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk eller på 70 20 28 24, før du starter ansøgningsprocessen.
Ansøgningsgebyr
Der er ikke ansøgningsgebyr for internationale studerende igennem EDU på Rennes School of Business. Hvis du søger på egen hånd, vil du skulle betale et ansøgningsgebyr på €90.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfristen er den seneste dag universitetet vil modtage din ansøgning. Det er en god idé at sende din ansøgning til os i god tid før ansøgningsfristen, så der er tid til at sikre at ansøgningen er komplet og få alle de praktiske detaljer på plads før studiestart.
For at kunne garantere at ansøgningen kan nå frem i tide inden universitetets ansøgningsfrist er det vigtigt, at vi modtager din ansøgning senest fem hverdage før fristen.
OBS! Ansøgningsfristen er efter lokal tid på universitetet.
Study Abroad (Semesterophold)
- Forår 2025: 20. oktober 2024
- Efterår 2025: 20. maj 2025
Planlægningsprocessen af dit ophold afhænger af reglerne på din danske uddannelsesinstitution. Det er en god idé at gå i gang med planlægningen af dit ophold 6 til 12 måneder før studiestart, og at du sender din ansøgning til os mellem 4 til 6 måneder før studiestart. Så er der god tid til at få detaljerne på plads inden studiestart. Jo tidligere du søger, jo større sandsynlighed er der typisk for, at få de fag du ønsker.
Forhåndsgodkendelse
Hvis dit Study Abroad-ophold skal indgå i din danske uddannelse, er det vigtigt at få undersøgt tidligt i processen, hvordan du får en forhåndsgodkendelse. Der kan være en frist for, hvornår du senest skal søge forhåndsgodkendelse på din danske uddannelsesinstitution. Dette hænger typisk sammen med fristen for at være tilmeldt fag på din danske uddannelsesinstitution.
Læs mere om forhåndsgodkendelse i vores FAQ
Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau
- Efterår 2025: 30. juni 2025
Vi anbefaler, at du går i gang med planlægningen af dit ophold 8 til 12 måneder før studiestart og du sender din ansøgning til os mellem 6 til 8 måneder før studiestart. På den måde har du tid til at få alle de detaljer på plads, der er i forbindelse med at tage en hel uddannelse i udlandet, heriblandt ansøgning om udlandsstipendium og SU.
Behandlingstid
Behandlingstiden af din ansøgning på universitetet er cirka seks til otte uger. Der kan dog gå både kortere og længere tid alt efter, hvilket universitet du har søgt ind på, og hvornår du søger. Har du ikke hørt noget, otte uger efter din ansøgning er afsendt, er du velkommen til at kontakte os, så rykker vi gerne universitetet for svar.
Kontakt vores vejledningsteam, så vi kan hjælpe dig til udlandet
EDU’s vejledning er gratis, og vores mål er at hjælpe dig trygt og sikkert gennem ansøgningsprocessen og til at få en god start på dit studieophold i udlandet.
Dit først skridt er at oprette en gratis mitEDU-profil. Så får du dit eget personlige overblik over processen, så det bliver lettere og mere overskueligt at realisere din udlandsdrøm.
Opret mitEDU profil
Når du starter din ansøgning til et universitet, får du tilknyttet en personlig vejleder, der følger dig gennem hele processen før, under og efter dit ophold. Inden du søger til et specifikt universitet, får du hjælp af hele vores team, der alle selv har læst i udlandet.
Kontakt vores vejledere på 70 20 28 24 eller på vejledning@edu-danmark.dk, så vi kan hjælpe dig med at realisere din studiedrøm.