Et studieophold i udlandet er ikke gratis, men en investering i din fremtid. Selvom du har udgifter til undervisningsafgift (tuition fee) og dit ophold, får du en oplevelse for livet.
Når du planlægger et studieophold i udlandet, er det en god idé at lægge et budget, så du har et overblik over de udgifter, der er i forbindelse med opholdet. På den måde kan du også planlægge, hvordan du kan finansiere opholdet.
Der findes flere forskellige måder at finansiere et udlandsophold på.
Er du SU-berettiget, kan du i de fleste tilfælde få SU med til dine studier i udlandet. Vil du læse et enkelt semester, som en del af en dansk uddannelse eller måske en hel kandidatuddannelse, så kan du også søge Udlandsstipendium.
Derudover er der rigtig mange af vores studerende, som gennem tiden har fået mange penge med fra private legatfonde.
Endelig er der også mulighed for at tage et billigt udlandsstudielån til at dække undervisningsafgiften (tuition fee). Lånet er administreret af SU-styrelsen, og det er samme gode lånebetingelser som et almindeligt SU-lån.
Jeg ved at økonomi er noget, man nemt kan stresse over, men personligt ville jeg hellere komme hjem med et lille underskud efter et once-in-a-lifetime ophold, end slet ikke at tage af sted. Det var det hele værd.
Et eksempel på finansiering af uddannelse i udlandet
Selvom det kan virke som en stor udskrivning at tage på et studieophold i udlandet, så er det ikke umuligt at finansiere. Vi har lavet et eksempel på, hvordan du som studerende kan finansiere undervisningsafgiften (tuition fee). Eksemplet er typisk for et studieophold i udlandet:
- Mads læser business i Danmark.
- Han skal betale 55.000 kr. i undervisningsafgift (tuition fee) for et semester. Prisen varierer meget fra universitet til universitet, tjek de enkelte universitetsprofiler for undervisningsafgiften på dit ønskede universitet.
- Han får 23.000 kroner i udlandsstipendium. OBS! Udlandsstipendiet er afhænging af studieområde. Tjek med dit SU kontor eller SU Styrelsen, for at finde ud af hvad du kan få.
- Mads får 20.000 kroner i legater.
- For at få helt råd til undervisningsafgiften tager han et udlandsstudielån på 12.000 kr, eller bruger af sin opsparing.
Læs mere om budgetlægning og de forskellige finansieringsformer ved at klikke dig videre:
Kontakt os for en snak om finansiering af dit studieophold
Ring til EDU på 70 20 28 24 eller skriv til vores erfarne vejledere på vejledning@edu-danmark.dk.
Vi glæder os til at fortælle dig mere om dine muligheder for studieophold og finansiering.
lyt til EDU's podcast episode med Mathilde når vi snakker om økonomi og finansiering af et studieophold i udlandet