Hvor meget koster uddannelse i udlandet?
Medmindre du søger ud som udvekslingsstuderende gennem et dansk universitet, skal du næsten altid betale for at læse i udlandet, ligesom de lokale studerende og andre udenlandske studerende også betaler på dét universitet, du vælger at studere på i udlandet.
Søger du ud gennem EDU, er vores hjælp gratis, men du skal betale undervisningsgebyr (tuition fee) til det universitet, du søger ind på. I gennemsnit vil tuition fee være omkring 50.000 kr. men vi har både universiteter, der er langt billigere, og universiteter der er langt dyrere - f.eks. hvis du vælger et af verdens bedste universiteter via EDU.
Selvom det kan virke voldsomt selv at skulle betale eksempelvis 50.000 kr for at læse et semester i udlandet, er det værd at overveje, om beløbet er en god investering for dig i forhold til både dine faglige og personlige kriterier. Desuden findes der gode finansieringsmuligheder, som f.eks. statens "Udlandsstipendium" til uddannelse i udlandet og SU. Du har også gode muligheder for at finansiere et studieophold via legatsøgning.
I forhold til dine karrieremuligheder kan det også vise sig, at være en rigtig god investering, da mange arbejdsgivere lægger vægt på, at en ansøger har studeret i udlandet.
Spørgsmål og svar om prisen for uddannelse i udlandet:
- Hvor meget koster det at læse i udlandet?
Det afhænger helt af, hvor du vil læse, og hvad du vil læse. Du kan finde en oversigt over undervisningsgebyrer ved at gå ind på det universitet, du vil søge ind på, og kigge under punktet Økonomi.
- Hvorfor skal jeg betale for et udlandsophold gennem EDU, når det er gratis gennem min egen uddannelsesinstitution?
Det er fordi, der bliver sendt studerende både til og fra Danmark, når det er en udvekslingsaftale mellem to institutioner. Det vil sige, at når din danske uddannelsesinstitution sender dig til udlandet, så får de en udenlandsk studerende i stedet for. Så går regnestykket lige op.
Når du søger uden gennem EDU, kommer der ikke samtidig en studerende til Danmark, så derfor skal du betale på pladsen på det udenlandske universitet. Til gengæld er der ikke nogen begrænsninger i antallet af pladser, som der normalt er ved en udvekslingsaftale. Det vil sige, at du normalt bliver optaget på EDU's partneruniversitet, hvis du ellers opfylder adgangskravene til universitetet og ansøger inden for fristen (hvilket fremgår på hver universitetsprofil under EDU's Universiteter).
Du har altså derfor gode muligheder for at komme af sted uanset dit karaktergennemsnit, eller andre kriterier, som din danske uddannelsesinstitution normalt vil lægge vægt på ved tildeling af udvekslingpladser. Faktisk bliver hele 98% af vores ansøgere optaget.
- Er det meget dyrere at søge ud gennem EDU end på en udvekslingsaftale gennem min egen institution?
Den eneste ekstra udgift ved at søge ud gennem EDU er selve undervisningsafgiften til det udenlandske universitet. Alle de andre udgifter er de samme, som hvis du tog på udveksling gennem din egen uddannelsesinstitution. Samtidig har du gode muligheder for at få legater, når du selv betaler studieafgift, da det viser legatadministratorerne, at studieopholdet er vigtigt for dig.
75% af de studerende, der søger ud gennem EDU og søger legater, modtager legater ifølge de surveys, som de studerende får tilsendt efter deres studieophold. Vi afholder webinarer om finansiering af studieophold i udlandet flere gange om året, så du kan blive bedre til at søge legater, og samtidig får styr på alle finansieringsmulighederne.
Vi har også lavet en sektion med gode råd til legatsøgning på vores hjemmeside.
- Kan jeg få penge med til at betale for undervisningsgebyret?
Ja, i mange tilfælde kan du få penge med fra staten. Du kan få SU og udlandsstipendium til hele uddannelser på kandidatniveau eller Study Abroad-ophold, som indgår som en del af din danske uddannelse. Du kan også få SU med til hele bacheloruddannelser eller top-up bacheloruddannelser.
Du har selvfølgelig også altid mulighed for at søge legater, som mange af vores tidligere studerende har gjort med stor succes.
Læs mere om SU, udlandsstipendium, udlandsstudielån og legater.
Har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på vejledning@edu-danmark.dk eller på telefon 70 20 28 24.
Gode råd til at komme videre med dine studiedrømme
Opret en gratis mitEDU-profil og få adgang til et skræddersyet digitalt værktøj, der giver dig overblik over hele processen med at få styr på dine muligheder, vælge det rette universitet, og genneføre ansøgningsprocessen. Det er helt uforpligtende at lave en mitEDU-profil.
Tilmeld dig et af vores kommende events og få styr på studiemuligheder, ansøgningsproces og finansiering.
Vil du høre andre studerende fortælle om deres ophold, og høre vores vejlederes bedste tips? Så lyt til vores podcast "Verdens Bedste Studieophold".
Lyt til EDU's podcast
Vil du afsted til sommer/efteråret 2025, så tjek ansøgningsfristerne for alle vores universiteter.