International uddannelse for Danmark - hvad er værdien af danske studerendes færden i verden?
Vores konference om værdien af international uddannelse for danske studerende blev afholdt d. 15. januar 2019 - med ca. 150 engagerede deltagere fra danske uddannelsesinstitutioner, fonde, organisationer m.m.
Du kan se mere om resultatet og de politiske udmeldinger her:
Politisk opbakning - flere danske studerende på studieophold i udlandet
De to oplæg, der brugte slides, kan hentes her:
Janet Ilieva - The Value of International Higher Education:
Download
Charlotte Lundblad - Erhvervslivets syn på uddannelse i udlandet:
Download
Tak til alle deltagere, som hjalp os med at sætte fokus på emnet.
Baggrund for konferencen
Flere og flere danske studerende drager på et studieophold i udlandet. Næsten hver femte studerende, der i skoleåret 2016/2017 fuldførte en videregående uddannelse, havde således været på studieophold under deres uddannelse.
Men hvad er værdien af at tage en hel- eller delvis uddannelse eller et praktikophold i udlandet? Hvordan skabes de bedste rammer for større udgående mobilitet? Og er danske studerende med international erfaring bedre rustet til det danske arbejdsmarked?
Denne konference byder på indspark fra eksperter, beslutningstagere samt studerende. Konferencen åbner for en debat om, hvilken samfundsmæssig værdi det skaber, at danske studerende tager et studieophold i udlandet.
Praktiske informationer
Fællessalen, Christiansborg
Tirsdag d. 15. januar kl. 9:00-12:00
Konferencen foregår primært på dansk. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Konferencen er arrangeret af EDU og DSA - Danish Students Abroad.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig nederst på siden under programmet for konferencen.
Program
Palle Steen Jensen og Mette Reissmann indleder ved at byde velkommen og sætte et par ord på formålet med konferencen.
Introduktion til dagen v. moderator Stina Vrang Elias, direktør for Tænketanken DEA
The Value of International Higher Education (oplæg på engelsk)
Janet Ilieva giver en generel indføring i forskningen om værdien af uddannelse i udlandet.
Janet Ilieva, PhD, er direktør for og grundlægger af Education Insight, et konsulentfirma med speciale i international uddannelse. Hun har arbejdet 8 år med uddannelsesanalyse for British Council, bl.a. som leder af afdelingen for "higher education research and market intelligence". Fra 2013 stod hun i spidsen for HEFCE Observatory som er en del af det britiske Higher Education Funding Council. Hun arbejder i dag bl.a. som rådgiver for the Philippine - UK Transnational Education Programme drevet af British Council og the Commission on Higher Education i Filippinerne.Erhvervslivets syn på uddannelse i udlandet
Hvilken relevans har det, hvis en studerende vælger at tilegne sig erfaringer og kompetencer gennem praktik- eller studieophold i udlandet? Charlotte Lundblad vil give erhvervslivets vinkel på internationalisering i uddannelsessystemet, og i kraft af hendes position som HR-direktør i en af verdens største virksomheder, fortælle, hvordan danske studerende med erfaring fra studieophold i udlandet er rustet til det danske arbejdsmarked.
Internationalisering i uddannelsessystemet
Hvad har skiftende regeringer ment om internationalisering i uddannelsessystemet? Bør vi have målsætninger for udadgående mobilitet? Jacob Fuglsang vil give en analyse af hvordan dansk uddannelsespolitik har forholdt sig til danske studerendes færden på det globale uddannelsesmarked, og give sin vurdering af, hvorvidt Danmark har brug for en ny reel internationaliseringsstrategi.
De studerendes syn på uddannelse i udlandet
Victor og Nina fra Danish Students Abroad (DSA) deler ud af deres erfaringer med studier i England (University of Cambridge), USA (Cornell University) og Singapore (gymnasium) og zoomer ind på den konkrete værdi, de har bragt med sig hjem fra årene i udlandet. Med blik for de barrierer, der står studerende i vejen, når de ønsker at rejse ud, sætter de rammen for en politisk debat.
Alle Folketingets uddannelses- og forskningsordførere er inviteret til politisk paneldebat om værdien af uddannelse i udlandet.
Deltagere (bekræftet):
- Mette Reissmann, Socialdemokratiet
- Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti
- Marcus Knuth, Venstre
- Pernille Schnoor, Alternativet
- Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre
- Merete Scheelsbeck, Det Konservative Folkeparti
Tilmelding:
Konference om værdien af studieophold i udlandet
15. januar 2019, 9:00 - 12:00
Fællessalen, Christiansborg
TILMELDING TIL KONFERENCEN ER NU LUKKET
Ønsker du at komme på venteliste eller har du spørgsmål til konferencen, kan du kontakte Inger Caroline Pedersen på icp@edu-danmark.dk eller på telefon 70 20 28 24.