4 forrygende fifs

Her er fire fifs, som klæder dig på til at sende din ansøgning

Når du har læst disse 4 fifs, er du næsten klar til at sende din ansøgning

Læsetid: 5 minutter

Her har du 4 gode råd, til at hjælpe dig med at blive klar til at sende din ansøgning.

Når du har været igennem de forskellige steps herunder, sidder du sikkert stadig med nogle spørgsmål. Tøv ikke med at ringe eller skrive til os for at få svar på disse. Vi er klar over, at det med at skulle læse i udlandet er en proces, der tager tid, og at der er mange ting, som skal afklares. Disse råd hjælper dig nærmere dit mål, og vi står naturligvis til rådighed hele vejen.

1. Sådan finder du fag på et universitet

I denne sektion får du hjælp til, hvordan du overkommer en af de store hurdler i ansøgningsprocessen. Hvordan du finder fag et universitet i udlandet (ikke relevant for hele uddannelser).

Du har måske allerede en ide om, hvilket universitet du gerne vil søge til, og derfor er næste skridt i processen at finde ud af, hvilke fag universitetet tilbyder, og hvor du finder fagene henne.

Alle vores universiteter opererer med forskellige fagkoder til deres fag, og ligeledes forskellige pointsystemer (det man kender som ECTS herhjemme). Det kan godt være lidt uoverskueligt at forholde sig til i begyndelsen, men vi sidder klar til at give dig al den nødvendige vejledning. Alle vores universiteter har en profil på vores hjemmeside. Derinde finder du al information i forhold til fag for netop det universitet. Det er også her du finder universitetets fagdatabase, og typisk også en vejledning til hvordan du bruger den.

Er du interesseret i at læse en hel bachelor- eller kandidatuddannelse i udlandet, så er det også på universitetsprofilen, du finder information om hvilke grader de forskellige universiteter udbyder.

På nogle af vores universiteter kan der være restriktioner på fag eller fakulteter, som du skal være opmærksom på. Det kan nemlig betyde, at du ikke har mulighed for at følge et specifikt fag, eller fag på et specifikt fakultet. Dette vil være skrevet tydeligt på universitetetsprofilen, således at du nemt undgår at kigge på fag, som du alligevel ikke kan følge.

Herunder er der et par eksempler på universiteter, hvor der henholdsvis er, og ikke er, restriktioner på fag eller fakulteter.

Ingen restriktioner: Vrije Universiteit, Amsterdam
Restriktioner: UC Berkeley

Pro tip #1: På universitetsprofilerne skal du benytte menuen "Hvad kan jeg læse?", når du skal kigge efter fag.

Pro tip #2: Hele bachelor- og kandidatgrader skal du klikke på linket "Hele uddannelser på bachelor- og kandidatniveau" for at finde.

2. Hvad koster det at studere i udlandet?

Et studieophold er desværre ikke gratis, men derimod en investering som de færreste nogensinde fortryder. Her får du lidt info om økonomi.

Økonomien for et studieophold i udlandet er vigtig at være opmærksom på. Modsat hvis du skal på udveksling, hvor opholdet er gratis, betaler du nemlig selv for dit ophold som study abroad-studerende. Prisen kan være vidt forskellig, alt efter hvor du skal hen, og hvilken type ophold du skal afsted på.

Prisforskellen for at læse på vores universiteter varierer en hel del. På nogle af universiteterne ligger undervisningsafgiften (tuition fee) på omkring 30.000 kr. for et enkelt semester, mens det på andre ligger helt oppe omkring 150.000 kr. for et semester. Skal du afsted på en hel bachelor- eller kandidatuddannelse er prisen igen helt anderledes.

Når du kigger på en universitetsprofil, vil du kunne i venstremenuen kunne se punktet "Økonomi". Klikker du her, vil du kunne finde information om undervisningsafgift, eventuelle gebyrer, og budgetter for netop det universitet, både for study abroad (semesterophold) og hele uddannelser. Oftest har vi linket direkte til universiteternes hjemmesider, så du kan klikke dig ind og se undervisningsafgiften, for det semester du skal afsted på.

Her har du to links, hvor du kan se forskellen i undervisningsafgiften på to forskellige universiteter:

Lav undervisningsafgift: Swinburne University of Technology, Sawarak
Middel undervisningsafgift: AUT University, Auckland


Når du klikker på de to links herover, skal du efterfølgende finde linket "undervisningsafgift (Tuition Fee) og andre gebyrer" under billedet på siden. Derefter skal du finde det korrekte link alt afhængig af, om det er et study abroad (semesterophold) eller en hel uddannelse.

Nice to know: Gennemsnittet for alle EDU's universiteter ligger på 50.000 kr. pr. semester.

3. Sådan finansierer du dit studieophold

I sidste sektion lærte du lidt om, hvad et studieophold koster. Nu bliver du forhåbenlig glad, når du lærer om de gode muligheder for finansiering!

Du tænker sikkert, at det er mange penge at betale "bare" for at få lov til at læse på et universitet i udlandet. Og det er det også. Heldigvis for danske studerende er der masser af hjælp at hente i statslig støtte, som kan hjælpe med at gøre dit ophold mere overskueligt.

Først og fremmest har du mulighed for at få din SU med til et studieophold i udlandet. Derudover har du mulighed for at få et såkaldt "udlandsstipendium" med, som er de penge, en dansk uddannelsesinstitution skulle have haft for at uddanne dig. Alt afhængigt af hvilket studieområde du læser indenfor, vil et udlandsstipendium dække en stor del af din undervisningsafgift. Der er også mulighed for at tage et udlandsstudielån, og for mange af vores studerende er legater også en rigtig god mulighed for at få finansieret dele, og i nogle tilfælde hele ens undervisningsafgift.

Læs alt om finansiering på linket herunder, og brug lidt tid på at læse, om de forskellige finansieringsmuligheder, du har. Det vil helt sikkert blive aktuelt at have styr på, når du skal afsted.

Læs mere om Finansiering her...

Andre relevante links:

- Udlandsstipendium
- SU i udlandet

- Udlandsstudielån
Legater


EDU's Legatguide

Herunder kan du downloade EDU's legatguide. Guiden består af eksempler på legatansøgninger fra tidligere EDU-studerende, som alle har søgt og fået mange legater med til deres studieophold i udlandet.

I guiden finder du desuden nogle eksempler på budgetter, værktøjer til at styre legatsøgningsprocessen og gode råd til din legatsøgning, som du helt sikkert kan drage fordel af.

DOWNLOAD EDU'S Legatguide 

4. Sådan søger du

Her får du et overblik over ansøgningsprocessen via EDU.

Når du har besluttet dig for, hvilket universitet du vil læse på, og du måske også allerede har kigget på, hvilke fag de tilbyder, så er det tid til at undersøge, hvordan du egentlig sender din ansøgning afsted.

Ansøgningsprocesserne for alle vores universiteter er forskellige, men vi har gjort processen overskuelig inde på de enkelte universiteters profiler. På nogle af universiteterne foregår dele af ansøgningsprocessen online, mens det på andre foregår lidt mere jordnært med en god gammeldags blanket, som skal udfyldes.

Du skal dog ikke bekymre dig om at skulle sende papirdokumenter til USA, Australien, Kina eller andre steder i verden. Det gør vi for dig. Så hvis du skal bruge en karakterudskrift, dokumentation for dine engelskundskaber eller lignende i din ansøgning, sender eller afleverer du dette til os, og så sørger vi for resten.

Her er to eksempler på, hvordan en ansøgning til et universitet kan se ud. På det ene universitet foregår en del af ansøgningen online, mens det andet kræver et udfyldt skema, der skal printes.

Delvist online ansøgning: University of Queensland, Brisbane
Fysisk ansøgningsskema: California State University Long Beach, Los Angeles

Når du klikker på de to links herover, skal du efterfølgende finde linket "Sådan søger du" under billedet på siden.

Pro tip: På universitetsprofilerne skal du benytte menuen "Hvordan søger jeg?", når du skal finde ansøgningsprocessen.

For alle universiteterne gælder det, at du starter ansøgningsprocessen hos EDU ved at udfylde vores ansøgningserklæring. Herefter bliver du kontaktet af vejlederen for dét universitet, du har søgt. Din vejleder vil følge dig hele vejen gennem processen, med mindre du beslutter dig at søge til et andet universitet undervejs. Hvert universitet har nemlig tilknyttet en EDU-vejleder, der er specialist for netop dét universitet, så du får den optimale vejledning.

Få gratis hjælp af EDU før, under og efter dit ophold

Hvis du har brug for vejledning, eller har brug for at få uddybet nogen af punkterne herover, så skriv eller ring endelig til os. Vi er ansat af de udenlandske universiteter, så vi kan give dig gratis og uforpligtende vejledning.

Du kan kontakte os her:

Telefon: 70 20 28 24

SEND OS EN MAIL